søndag den 18. november 2012

Strangas Conditori & Cakeaway

I meget længe havde jeg læst og hørt om Nikolaos Strangas fine kager og ikke mindst macrons, og det var faktisk øverst på min Wunderlist over ting, vi skulle opleve i København på vores weekendtur.


Strangas er kåret til vinder af den danske spiseguide 2011 for Årets Dessert for "Elegante kreationer, æstetik og visualitet på højeste niveau, sublim velsmag"

Vi begav os afsted lørdag formiddag mod Åbouldevarden lige over Søerne - og her lå det hyggeligste lille konditori. Rustikt og fint i en skøn sammenblanding.



Alfred sov, men det var ikke noget problem at have barnevognen med inde - den kunne lige stå ved vores bord. Der var det smukkeste kager - og vi skulle vælge. Ikke nemt.



Der blev valgt en kage til deling - en lækker cheesecake og en latte til hver.


Strangas er berømte for deres fine macrons, og der var otte at vælge imellem. De koster 19 kr. stykket, vi købte 6 for 90 kr. De var altså også helt særlige. Mmhm.



Vi købte nogle hjemmelavede skumfiduser med lakrids og seks macrons med hjem. Det var ikke nemt at vælge, men valgte seks forskellige.

Mørk chokolade (chokolade ganache lavet på Valrhona Manjari chokolade)
Lakrids (Hvidchokolade ganache lavet på Valrhona Ivoire chokolade, rålakrids & salmiak)
Hindbær (Mørkchokolade ganache lavet på Valrhona Manjari chokolade & hindbærpuré)
Mocca (Mælkechokolade ganache lavet på Valrhona Tanariva chokolade og Estate Coffee Tres Flores)
Passionsfrugt (Mælkechokolade ganache lavet på Valrhona Tanariva chokolade & passionsfrugt puré)
Citron & Viol (Hvidchokolade ganache lavet på Valrhona Ivoire chokolade, citronsaft og viol)




Selvom det "bare" var et konditori, så var det en utrolig god oplevelse - der var en særlig ro og afslappethed over det lille sted, selvom det lå på en trafikeret vej midt i København. Vender helt sikkert tilbage en dag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar