fredag den 30. november 2012

Farvel til vuggestuen.

Så blev det sidste dag i vuggestuen for Karla i dag. Vi har forberedt hende på det længe, og hun har glædet sig meget til når hun skulle starte i børnehave, som hun jo skal på mandag. I denne uge har hun også glædet sig til i dag, når der skulle være popcorn-regn og afslutning med boller.

Vi har virkeligt været glad for vuggestuen - og især Kirsten og Karina. Man kan umuligt får så skønne pædagoger på samme stue igen. Håber naturligvis.

Karla var klar fra morgenstunden til afslutning. Bollerne bagt i mini-muffin-forme med de lyserøde sommerfugle i fondant på toppen ville hun gerne selv bære ud til bilen. Far tog gaverne og kortene til de voksne. Og så kørte de afsted. Gad så godt have været en flue på væggen under afslutningen - kunne nemt forestille mig en Karla der nød opmærksomheden, men som også var lidt trykket af situationen om alt det nye der skal til at ske.



Kl. 15 hentede vi alle tre Karla. Hun kom ud til os med det samme, og alle hendes sager var pakket i poser og lagt på hendes hylde. Hun var noget pyldret, og tydeligvis mærket af den lidt underlige situation. Karina snakkede længe - og de var blevet så glade for de fine poser med kort, hyacinter, chokoladeskeer og juleophæng. Karla blev faktisk noget ked af det, og Karina nøjedes med at sige, at de jo sås på legepladsen og at hun måtte have en god weekend. En lille klump voksede sig støt større og større i moderens hals. Kunne næsten ikke bære Karla var ked af det. Puha. Vi tog "Karlas mappe" med hjem, så vi kan kigge i den i weekenden, og så skal den med i børnehaven på mandag.
Vi fortsatte - helt bevidst - over i børnehaven da vi havde sagt farvel til Karina og Bodil, lederen. Her skulle vi hænge hendes regntøj og termotøj op, og lægge ekstra-tøjet i skabet. Pædagogerne var søde og hilse på, og sige til Karla hvem der var der mandag morgen. Da vi gik ned mod bilen sagde Karla selv, at nu var hun stoppet i vuggestuen og nu gik hun i børnehave. En meget stor dag. Men stadig lidt mærkelig for hende - der skulle ikke meget til at vælte verden lige på det tidspunkt.

Vi tog direkte ind i byen, hvor en lille cafétur ventede. Karla valgte selv at få en kop mælk, og fik en muffin. Det var så hyggeligt. Imens vi ventede på kagen kiggede vi i hendes mappe med billeder og tegninger fra de to år hun har været i vuggestuen. Men hun ville ikke se den sidste side. Siden fra i dag, hvor der var blevet taget billeder af afslutningen.

 


Der var den mest hyggelige cafetur, og vi nåede en kigge-tur i BR inden vi skulle på torvet og se Julemanden i brandbilskranen tænde julelysene på juletræet i klart frostvejr.

 
 
 
 
 

 
En god afslutning på to skønne år i Mariehønen. Herunder billeder (jeg har fotograferet fra mappen, derfor ikke så god kvalitet) fra den fantastiske mappe, som der er blevet gjort meget ud af løbende. Vi har også selv sat billeder ind fra Karlas liv, og hun har kigget så meget i den, at de plastiklommer som billederne oprindeligt sad i, måtte skiftes ud med laminerede side.
 
 
 
 
 

 
 
 
 




torsdag den 29. november 2012

1. december nærmer sig...

... og jeg fik pludselig sådan en lyst til at lave adventkrans og kalenderlys i aftes lidt i ti. Havde hapset alt hvad jeg skulle bruge i skov og butik, og så var det bare at slæbe alle grene og alt det bløde mos ind på spisebordet. Kasper mente ikke det var det aller-bedste sted idet mange dyr havde søgt ly i de skønne materialer. Men havde jo brug for plads - mange grene fylder meget.

Adventskransen havde jeg haft planer om siden sidste år, hvor jeg så lærkegrene brugt til en dekoration hos min faster. Da jeg så så en rund "kopi" af Kubus stagen i Sinnerup til 99 kr, så var løsningen fundet. I Notre Dame i København fandt jeg nogle små tal, så man i det mindste kan se det er en adventskrans.

 
Kalenderlyset er udelukkende for Karlas skyld - det er hyggeligt med lys ved morgenmaden, og så kan hun følge med tallene ned mod nr. 24 (selvom hun ikke kender dem så godt) - men nedad går det, og ved det sidste tal er det ligesom jul. Og når der ikke er flere tal, så er det hendes og min fødselsdag. Nemt. Men altså - kalenderlysdekorationen skulle være børnevenlig og skov-agtig på en børneagtig måde. Det blev den med hæklede svampe fra Rema og keramikjuletræer fra Søstrene Grene. Det hele dækket med mos og noget glimmer.

 
Adventsgaverne har været klar en uges tid - der er både fra os og fra mine forældre. Vores gaver er i dag kommet op at hænge på de fine adventsophæng fra Sebra. Fandt i sommer en til drenge, og Mormor var så sød at købe den til Alfred, så den passer til Karlas, som hun fik sidste år. Glæder mig til søndag - det er små gaver, men forventningens glæde og glæden ved at få en gave er så herlig.
 
 



mandag den 26. november 2012

Karla flyver videre.

Tiden er gået så hurtig - jeg synes lige vi har afleveret Karla i vuggestue for første gang. Siddende 11 måneder gammel med store øjne og ingen hår på baghovedet og vinke til os - de første mange måneder sov hun hele tre gang fra kl. 7.30 til kl. 15. Utroligt vi skulle betale fuld pris for det...

Som Karla selv siger: "Jeg voffer, og voffer. Snart er jeg en voffen". Hun har ret. Hun vokser ret meget - og hurtigt.

Nu skal Karla så i børnehave. På fredag holder hun afslutning i vuggestuen og vi skal sige farvel til de skønneste pædagoger, Kirsten og Karina, som er på Karlas stue. Børnehaven deler legeplads med vuggestuen, så vi kender stedet, og i dag blev vi vist rundt i Børnehaven af Karla og hendes nye pædagog Malene. Det var et hit! Karla følte sig hjemme og var i fantastisk hopla-humør. Ingen tilbageholdenhed der.

Har planer om miniboller lavet i mini-cupcake-formen til fredag til børnene - evt. lavet som en larve. Og i dag blev der pakket små poser til de skønne pædagoger og den pædagogstuderende på stuen. En pose med min chokoladeske og et lille juleophæng - og så en hvid hyacint i et glas. Karla har lavet kortene med akvarelfarve, og vi har skrevet en lille hilsen indeni og et fint digt.

Glæder mig. Glæder mig ikke. Men det bliver godt til Karla. At hun så skal flytte børnehave, når vi er kommet på plads i det nye hus - det vil jeg slet ikke tænke på. 1.4 har vi søgt om plads - der er længe til...

lørdag den 24. november 2012

Chokolade på ske

Julen nærmer sig, og har lavet nogle små værtindegaver. Faktisk er de tænkt til en lille afslutningsgave til Karlas pædagoger, når hun holder afslutning i vuggestuen på fredag (sammen med lidt andre godter). Chokolade på ske er lige klar til at komme i en kop varm mælk - og vupti, så har man lækker kakao - her med små skumfiduser.

Det er så nemt, og bliver så fint. Har købt alt på nær chokoladen og de små snapseglas hos Søstrene Grene. De har altså ret mange fine sager til lidt homemade.

Fine skeer, snapseglas i plastik, god mørk chokolade og nogle miniskumfiduser.
 
Chokoladen smeltes og hældes i de små glas, en ske kommes i, og små skumfiduser kommer ovenpå så de lige rører chokoladen for at sidde fast. Jeg har brugt skumfiduser fordi de holder godt på skeen, som ellers gerne vil tippe. Men man kan jo putte alt muligt ovenpå - nødder, drys m.m. Ind i køleskabet med dem natten over, og så skal de blot dyppes i kogende vand meget hurtigt, så slipper de snapseglasset og er klar til at blive pakket i små poser.

onsdag den 21. november 2012

Nyt tag over hovedet - vores eget.

Min skønne mormor kunne være fyldt 93 år i går - derfor bliver det nemt at huske datoen for hvornår vi skrev under på vores første huskøb. D. 20. november 2012.

Vi var egentligt ikke på husjagt, men kom til at snakke om at købe et billigere hus end dem vi før har kigget på - et billigere hus må jo nødvendigvis betyder flere penge til sjov, renovering og grej (det være sig grill, friluftsudstyr, cykeludstyr, børneudstyr, Rikke-udstyr m.m.) - og da vi så dette hus i salgsopstillingen måtte vi bare ud at se det. Inden vi så det var vi ret sikre på, at det var et hus for os -  og der gik ikke mange minutter efter vi var trådt indenfor døren i nummer 26, at vi var solgt. Det var et skønt hus, hvor tingene var i orden. Det var tydeligt, at der var blevet passet på huset fra 1906.



I går kl. 16 skulle vi skrive under på vores nye hus. Vi bor jo til leje i vores dejlige lille rækkehus her, og det er for lille. Så vi har kigget på et billigt lille lækkert hus lige midt i den skønne natur ved Dollerup Bakker lige syd for Viborg. I Viborg by skal man give utroligt mange penge for et godt hus, der ikke skal gøre for meget ved - alt for mange penge. Vi vil gerne mere end at sidde og kigge på mursten, hvor alle pengene er gemt, så vi tænkte, at et billigere hus var på sin plads. Og uden at være på jagt efter et, så fandt vi lige huset i Skelhøje, banesti (cykelsti) helt indtil Viborg Banegård og til begge vores skoler, vuggestue og børnehave 400 meter fra huset, og så naturen! Som vi elsker!

Fik huset ned i 1.065.000. Alt er i orden og meget velholdt - vi skal lige have gjort det hele i stand med nyt væv, nye lister, malet lofter og vinduer, nyt inventar på badeværelse, nye mosaikfliser over køkkenbord, ny opvaskemaskine (integreret) og garderobeskabe hist og her. Så skal annekset og carporten males sort. Og annekset... det er det fineste 30m2 store anneks med hems og til kip med brændeovn og rensdyrskind på gulvet. Lige som at være i en lille norsk skovhytte. Behøver jeg at skrive, at vi glæder os?

På reposen er der plads til skrivebord, og med ovenlysvinduet lige over er det perfekt arbejdsplads. Så kan man også være på samme etage som børnene, hvis de er på værelset at lege - uden at være med.




Karla og Alfred skal dele værelse de første par år - det går simeplthen så fint nu, og det store værelse ovenpå er perfekt til de to med gynge i loftet og små hyggekroge. Men der er lavet klar med dør, så man bare kan sætte en gipsvæg op, og så har man to værelser.

Spændende. Føler mig lidt voksen - har jo aldrig prøvet at købe noget så dyrt, bilen er vist det, der kommer tættest på. Det bliver skønt!

Vi får nøglen d. 1. februar, og overtager officielt d. 1. marts. To måneder. Wow - det er jo lige om lidt. Nu skal min barsel bare nydes, som jeg har gjort indtil nu, for når vi kommer til 1. februar fornemmer jeg, at det bliver hårdt arbejde indtil jeg skal starte på arbejde igen d. 8. april. Hårdt arbejde - men dejligt arbejde.

Hvis I har lyst kan I se huset her...

Huset, annekset og carporten.
 
Køkkenet - nye mosaikfliser og integreret opvaskemaskine
 
 
Mod stuen med brændeovn.

 
Stuen - døren mod entreen og toilettet.

 
Stuen - lofter males hvide og nye hvide lister sættes op

 
Nye møbler til vaskemaskine og tørretumbler. Nye møbler ved vask med skuffer.

 
Soveværelse.

 
Børneværelse. Gynge i loftet.
 
 
Børneværelse. En seng i hver ende af værelset og kæmpe Brio Togbane i midten.
 

Terassen på annekset.

 
Fra terassen opgang til den ene ende af annekset.

 
Solvarmeanlæg og masser af brænde (som sælger desværre tager med)

  
Det skønne anneks på 30m2 og med brændeovn.

 
Terassen som vi gerne vil have overdækket.

 
Det lille hus.

  
 



søndag den 18. november 2012

Strangas Conditori & Cakeaway

I meget længe havde jeg læst og hørt om Nikolaos Strangas fine kager og ikke mindst macrons, og det var faktisk øverst på min Wunderlist over ting, vi skulle opleve i København på vores weekendtur.


Strangas er kåret til vinder af den danske spiseguide 2011 for Årets Dessert for "Elegante kreationer, æstetik og visualitet på højeste niveau, sublim velsmag"

Vi begav os afsted lørdag formiddag mod Åbouldevarden lige over Søerne - og her lå det hyggeligste lille konditori. Rustikt og fint i en skøn sammenblanding.



Alfred sov, men det var ikke noget problem at have barnevognen med inde - den kunne lige stå ved vores bord. Der var det smukkeste kager - og vi skulle vælge. Ikke nemt.



Der blev valgt en kage til deling - en lækker cheesecake og en latte til hver.


Strangas er berømte for deres fine macrons, og der var otte at vælge imellem. De koster 19 kr. stykket, vi købte 6 for 90 kr. De var altså også helt særlige. Mmhm.



Vi købte nogle hjemmelavede skumfiduser med lakrids og seks macrons med hjem. Det var ikke nemt at vælge, men valgte seks forskellige.

Mørk chokolade (chokolade ganache lavet på Valrhona Manjari chokolade)
Lakrids (Hvidchokolade ganache lavet på Valrhona Ivoire chokolade, rålakrids & salmiak)
Hindbær (Mørkchokolade ganache lavet på Valrhona Manjari chokolade & hindbærpuré)
Mocca (Mælkechokolade ganache lavet på Valrhona Tanariva chokolade og Estate Coffee Tres Flores)
Passionsfrugt (Mælkechokolade ganache lavet på Valrhona Tanariva chokolade & passionsfrugt puré)
Citron & Viol (Hvidchokolade ganache lavet på Valrhona Ivoire chokolade, citronsaft og viol)




Selvom det "bare" var et konditori, så var det en utrolig god oplevelse - der var en særlig ro og afslappethed over det lille sted, selvom det lå på en trafikeret vej midt i København. Vender helt sikkert tilbage en dag.



tirsdag den 13. november 2012

Et morhjerte

Utroligt som et hjerte bare kan vokse og vokse fyldt med den kærlighed man dagligt får fra sine børn. Det forstod jeg slet ikke inden de to skønne kom.

I dag da jeg kom ind i vuggestuen og hentede Karla sad hun på en bænk ved bordet som den eneste og ventede pænt på frugten, som stod klar. Da hun så mig, smilede hun op til begge ører og sagde, "Jeg har savnet dig, Mor"

Suk, det var tydeligt at hun havde haft en dejlig dag, men at hun ville fortælle mig, at hun var glad for at se mig. Det var så sødt.

Da jeg satte mig hen til hende fik jeg en stor krammer og hun kiggede mig helt ind dybt i mine øjne.

Karla fik lige at spise og jeg kiggede lige en ekstra gang på hendes arm. Dr var ligesom gået hul på armen og den vat meget rød på et område. Hun fortalte at en af de små havde bidt hende. Det gjorde ikke ondt hun, men kunne se, at det havde gjort meget ondt! Gennem blusen og gennem huden. Pyha. Vi snakkede om at det var ligesom når Alfred hev Karla i håret, og faktisk ikke vidste at det gjorde ondt, fordi han var for lille til at forstå det. Imens sad den overbeskyttende mor indeni mig og syntes det var noget så synd for min skønne datter. Børn skal bare ikke bide! Og slet ikke i Karla.

Nu venter børnehaven snart - forhåbentligt uden for mange tandmærker.

mandag den 12. november 2012

Weekend i hovedstaden.

Søndag aften - Forbrydelsen starter om en halv times tid. Kan lige nå at blogge om vores dejlige weekend i København. Min far havde været sød at give os et hotelophold på Hotel Neptun lige mellem Nyhavn og Amalienborg. Ikke verdens nemmerste eller billigste sted at parkere, men sådan cirka det dejligste, mest centrale og måske også et af de roligste steder. Karla blev hjemme - Mormor kom og passede hende, og Alfred tog med. Verdens nemmeste baby er intet problem i storbyen.



På vejen derover sov han bare - og sov han ikke, så slog han lidt ud efter sit legetøj på autostolen. Nemt, nemt. På Storebæltsbroen blev der knipset billeder, da vi kørte under de store pyloner - smukt ser det ud direkte nedefra, og det kan man rigtigt se med glastaget i vores bil.



På hotellet, finde værelset, pakke nye flaskeforsyninger og afsted ud i københavns gader. Alfred tog en slapper i sengen imens vi pakkede.


 

 


Så ventede Torvehallerne på os. Vi har længe glædet os til at se og opleve de to haller, og da vi kom ind blev vi nærmest væltet omkuld af den skønne duft af brød, krydderier og andre kulinariske dufte. Det var virkeligt lækkert. Vi var rundt og kigge ved alle staderne, og vi kunne have brugt så utroligt mange penge derinde - og blev enige om, at hvis man nu boede i nærheden, så ville man nok blive lidt afhængig af at komme derind. Vi havde hørt meget godt om Gorm's, som er et pizzaria, der laver de skønneste pizzaer. Fik en med portobello svampe, skinke, rucola, frisk mozarelloost og pesto. Så sprød og lækker. Der blev lige shoppet lidt lakridser og te i Hal 2 - kunne ikk' lade være.



Herefter gik turen til lidt friluftsbutikker - de skal jo besøges, og Kasper fik købt sig nogle nye handsker. VI gik ned gennem Købmagergade på vejen med Notre Dame, som jeg havde på min To-Do-Liste. Vi slog et slag ind i Lagkagehuset, fordi Alfred skulle have en flaske, og så måtte vi jo have en lagkage. Ellers kan man jo ikke sidde i lagkagehuset. Bestilte en skovbærlagkage med chokolade og marcipan på siden. Og så to latter - med det fineste lattehjerte.  

Videre til Notre Dame, hvor jeg endelig fik mig et lagkagefad på fod i hvid porcelæn. Og nogle andre småting. Elsker den butik (ligesom jeg elsker min meget tålmodige mand)... Efter lidt osen rundt var det blevet mørkt, og vi tog tilbage til hotellet. Her blev der hygget lidt på værelset inden vi gik ned for at spise lidt - med i prisen var både morgenbuffet, eftermiddagskaffe og aftenbuffet. :) Hotellet er utroligt gammelt, og deres "spisesal" ligger i den gamle gård mellem forskellige bygninger, som de har lagt tag over og nu bruger som atriumgård. Det er noget så hyggeligt og atmosfæren er helt særlig.

Lørdag tog vi morgenbuffeen inden vi trillede afsted med barnevognen, og der var virkeligt meget lækkert mad. Der var også små høje glas med yoghurt og müsli, og sådan én skulle jeg have. Desværre skete der det, som jo sker for sådan én som mig, at da jeg tager en, så får bakken, hvor de alle står på overbalance, og vælter ned af de to glasvaser den var stillet op på, og alle de resterende glas vælter ned på marmorbordet i atriumgården, og splatter ligesom helt ud. Det larmede. Meget. Kunne lige nå at høre folks "Åååhh...", inden jeg med ret lange skridt gik ud i køkkenet for at undskylde...



Så ventede Amalienborg, Alfred skulle da lige fotograferes foran et af palæerne. Det blev Kronprinsens (tror jeg) og kigger man godt efter står Mary og vinker i et af vinduerne. (Er jeg sikker på)





Så skulle der krydses af i Wunderlist (den fantastiske app til lange lister) og først tog vi mod søerne og Strangas, men forbi Kongens Have kiggede vi ned af Grønnegade, og der lå Blomserbergs lille butik, og lige da vi så den, kom jeg i tanke om, at jeg på Facebook havde set, at hun signerede bøger mellem 11 og 12 denne lørdag. Nu var klokken godtnok kun ti, men hun var derinde, og jeg var nødt til at få en lille hilsen i en bog. Vi købte hendes nye julebog, som har de lækreste opskrifter til alt hvad julen har brug for af mad - ikke kun søde sager. Og som altid er der de skønneste billeder af maden - det er altså det halve af sådan en opskriftbog. Fik også købt engangssprøjteposer til meget billigere penge end jeg normalt køber dem til i Specialkøbmanden - og så lige nogle små folieforme til tærter, kager eller chokolade. En lækker butik - både for øjet og for den søde tand.

Gik langs søerne i det skønne efterårsvejr, og endte som planlagt i flere måneder hos Nikolaos Strangas. Mere om det i et andet indlæg.





Herefter over Frederiksberg og til Coffee Collective i den gamle fabrik på Godthåbsvej. Et stille og roligt sted, hvor Alfred stod udenfor og sov imens vi snakkede kaffe med en sød svensk kaffepige. Vi endte med at købe fire forskellige slags kaffer - tre espresso og en enkel almindelig til stempelkaffe.



Så en tur mod Frederiksberg Centeret for at få en ren ble, og forbi gymnastiet den gamle og nye brandstation, svømmehallen og ned mod Vesterport. Nøj, alle de herlige små butikker der lå på vejen - mange af dem havde lukket, da klokken var efter 14, og det var vist Kaspers held. Vi nåede lige en Estate/Meyers Deli, og derinde fandt jeg endelig min ønskede KeepCup - en særlig kop udviklede af baristaer til at tage med, og få fyld kaffe i, så man sparer engangskopperne. Der var så mange fine farvekobinationer, men valgte en pink. Ikke så overraskende... (Der var ingen lilla)

Vi havde nu gået ret langt, og mine fødder værkede. Jeg har jo ikke gået mere end 5 km ad gangen i et års tid - og nu meldte sulten sig også. Vi kom forbi XO Burgers ved Axel Torv og der måtte vi tage barnevognen med ind - perfekt. Det var også tid til at flaske til Alfred - og så fik Kasper og jeg en burger med steak og pesto - og hjemmelavede pommes frites. Det var virkeligt godt - ikke for meget, og ikke alle mulige ting kastet i burgeren. Det var virkelig en god oplevelse, og vi havde næsten det hele for os selv, da klokken jo ikke var mere end 16. Det var herligt.

Det var nu blevet mørkt, og vi ville mod hotellet, vi havde snart gået hele 17 km, noget af en distance i forhold til min dårlige form. Vi tog Studiestræde og endte ved Domkirken, hvor dørene stod åbne og man kunne kigge helt op til alteret, hvor et par netop var blevet gift. Der bil var parkeret ulovligt lige foran kirken, men de havde sat de fineste skilt i bilen, hvor der stod "Vi kommer lige om lidt. Vi skal lige giftes", så fint.
Så en tur i Magasin og over til hotellet, Alfred af med tøjet og op i sengen og tumle lidt. Og dernæst støvlerne af. Ømme fødder blev luftet, men det gjorde ikke helt så ondt, når man skulle ligge i en stor seng med sin søn, sin mand og seks maracons fra Strangas...

 
 


Søndagen kom, morgenbuffeen blev indtaget - helt uden at vælte noget. Og så må jeg indrømme, at jeg glædede mig til at se Karla. Det var dejligt at have forældreweekend - og Alfred er så nem, at man sommetider glemmer han er med. Men nu ville jeg gerne hjem til min skønne datter efter en utrolig skøn tur til hovedstaden.