#sund2013 opd. 29.01

Februar - holder pause. Det er desværre ikke nemt at leve sundt og med få kalorier, når man sætter hus i stand og går i byggerod mellem 7.30 og 17.30 hver dag. I stedet for at får dårlig samvittighed glæder jeg mig over de seks kilo jeg har tabt, og fortsætter, når der er faldet lidt ro over familien igen. 

29.01.13. Uge 4. Har været i gang i tre uger - og vægten siger minus 5.3 kg. Det er jeg ovenud tilfreds med. Jeg er ikke sulten, jeg får lækkert mad - og så er det ikke så svært at undvære kager og slik - ja, bare sukker i det hele taget. Jeg kan ikke undvære mine sødetabletter og får også sødemiddel i mit skyr - det må jeg skære væk, når jeg er kommet længere ned i vægt, for lige nu hjælper det mig utroligt meget, så jeg ikke har sukkerhunger. I lørdags var vi til fødselsdag hos familien, og der var mange lækre kager - havde taget en lille madpakke med, og det gik utroligt fint, selvom jeg da godt kunne have spist et stykke lækkert kage... 

23.01.13. Uge 3. To uger - plus lidt mere. Jeg vejede mig i mandags - to uger efter indsatsen satte ind. Resultat: 




17.01.13. Uge 2. 
Halvanden uge er gået, og det går utroligt godt. Faktisk tror jeg aldrig før en kur/kostomlægning er gået så godt før. Det kører bare. Jeg tror det her Bitz-halløj er lige mig. Maden smager rent faktisk af noget - og så skal jeg ikke veje mine ting, blot bruge min sunde fornuft. Derudover er Kasper helt med! Det betyder meget for mig, at han også gerne vil - om det er solidaritet eller egoisme kan man diskutere, men begge dele ment på den gode måde. Han vil også gerne tabe sig - ikke så mange kilo som mig, men samtidig ved jeg, at han gerne vil støtte mig, og han gerne vil have at jeg har det godt mentalt og fysisk, og det har jeg først, når jeg har tabt mig. 

Mit humør er fint, og hungrer ikke efter sukker eller en lille kage, og jeg bruger tid på at lave lækker mad og finde skønne opskrifter. Det er godt jeg har barsel... Jeg synes jeg har nemmere ved at komme op om morgenen, og jeg føler slet ikke samme sult som den første uge. Derudover har jeg ikke den evigt dårlige samvittighed og bekymring om overvægt og ikke mindst fysiske skavanker, idet jeg ved at jeg kæmper. Det er velnok skønt at få tankerne lidt væk. 

Mandag vejede jeg mig, og efter en uge havde jeg tabt mig 3.3 kg. Det er rimelig meget på en uge. Er meget stolt - og kan jo godt regne ud, med logisk hovedregning, at så er der kun ti uger til jeg har tabt mig 33 kg. Glæder mig allerede... ;) 

Lidt billeder fra denne uge...


Kaspers opfindesomme madplan på Wunderlist. 


Hjemmebagt rugbrød med rucola, torskerogn og masser af karse. 

Ristet rugbrød med sennet, spejæg, torskerogn, rucola, ristede mandler, cornichoner og peberrod. 

Pink grød lavet af havregryn, vand, solbærsaft og hørfrø. Toppet med skyr, frysetørret hindbær og pære. 


Skyr med mango, rugflager og honning. 

Vintage Teas, Cranberry infusion. 

Grønne wraps lavet af spinat, æg og lidt grahamsmel.
Fyld af humus, avocado, rosenkål, serranoskinke, peberfrugt og tomat. 

Grødkiks - pink grød efter en tur i ovnen i tyndt lag. Hertil skyr med jordbær. 


11.01.13. Uge 1. 
Utallige slankekure og kostændringer, yoyo-vægt og meget uhåndterlig krop, for høj vægt i årevis og meget dårligt knæ. Min vægt kan ikke nøjes med et indlæg på bloggen, den må simpelthen have en side for sig selv. Ikke kun fordi den er så mægtig, men også fordi jeg forestiller mig, at den kommer til at fylde en del i mit liv det næste stykke tid.

For nu er det nok! Jeg er træt af, at jeg ikke kan passe noget tøj. Jeg er frustereret over at mit knæ er så utroligt dårligt, og der ikke kan gøres mere ved det. Jeg er pinlig over ikke at kunne bevæge mig så frit som jeg gerne ville - især når jeg leger med børnene. Jeg er bange for livstilssygdomme som overvægt medfører. Jeg er trist over at se billeder af mig selv fra forkerte vinkler. 
Alt i alt er jeg KLAR til at tabe mig en del kilo, spise sundere og tage mig selv i nakken! 

I mandags gik det hele i gang. Jeg startede mit #sund2013 projekt med hjælp fra min sunde fornuft, min skønne mand og Christian Bitz fra Go' Kur '13. 

VI skriver nu fredag og jeg har været i gang i fem dage, og det går faktisk godt. Jeg har perioder, hvor jeg er sulten - men med det indtag af mad jeg har haft på det sidste, så skal min mave lidt vænne sig til at spise mindre. Det er især om aftenen jeg er sulten - men trøster mig med, at der venter en dejlig morgenmad længere fremme... 

Vi har lavet madplan i fælleskab herhjemme, og heldigvis er Kasper med på hele idéen med kuren. Og HELDGIVIS er jeg blevet velsignet med den bedste kok af en ægtemand nogensinde set - så føler mig noget heldig. 

Glæder mig allerede til den ugentlige vejning på mandag. 

LIdt billedspam af nogle af retterne fra de første fem dage... 


Mango og banan til min latte. 
Skyr med blåbær

Hjemmebagt rugbrød med rucola, makrel i tomat og masser af karse. 

Skyr med blåbær og hasselnødder. 

Oksefrikadeller med havregryn, grahamsmel, æg, hvidløg og æbemost. 

Ærter, spidskål, dild, citronsaft, hytteost og honning. 

Hjemmebagt rugbrød med lakridskylling, rucola, avocado og karse. 

Skyr med æble og mandler - og en skøn latte. 

Lakridsmandler. 

Padtinakker på panden. 

Skøn dressing til grønne linser, pastinakker og lakridskylling. 



2 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud og det lyde vildt inspirerede ;) godt initiativ! 👌

    SvarSlet
  2. Supergodt gået Rikke. Og maden ser da bare SÅ lækker. Har du købt hans kogebog eller kan man finde opskrifter på nettet?
    Og lige et spørgsmål mere. Er opskrifterne forholdsvis nemme at gå til? Også når man ikke går hjemme på barsel og har lidt mere tid til rådighed?;-)

    SvarSlet