Så kom dagen...

D. 30. Januar 2013 skal huskes. Her fik vi nøglen til vores første hus - vores første HELT EGEN bolig. Jeg har virkeligt talt dage og til sidst timer til klokken blev 16, og har glædet mig utroligt meget. Til at se huset igen, til at komme i gang med at sætte i stand, til at åbne skabe og skuffer i køkken og bare til at være der. 

Vi fik afsat Karla og Alfred til Farmor, som kom og hyggede med dem imens vi tog til Skelhøje - Karla glædede sig utroligt meget til at hun skulle lege med Farmor, og hun kunne næsten ikke sige farvel, fordi de altså skulle lege sammen. Herligt. 

Sælgerne Søren og Yvonne samt mægleren kom, og vi fik gennemgået installationer, læst målere af og fik tips om området og huset. De er de sødeste mennesker, og jeg er så glad for at købe et hus af et par, der har passet så meget på deres ting, og som man kan mærke, virkelig har været glade for at bo der. Mægleren ville gerne se huset, når vi var færdige med en gøre i stand, og ville også meget gerne sælge det for os igen - hvis vi mod forventning ikke skulle blive glade for at bo der. Men næ, nej - ikke lige foreløbig. 

Da vi havde sagt pænt farvel til Søren og Yvonne var det tid til at gå rundt og snuse helt selv - særligt herligt var det! Hvor havde vi dog ventet på det. Imens Kasper var ovenpå listede jeg ud i handskerummet og hentede en Asti og to champagneglas, så vi kunne skåle for vores nye og første hus. 
Herefter blev der slæbt sager og værktøj ind fra bilen, og dernæst skulle der tændes op i vores brændeovn - tænk, vi har endda to nu. En i stuen og en i annekset. Jeg havde pakket tændstikker, men på forunderlig vis og på værst tænkelige tidspunkt, havde de valgt at blive væk. Ikke godt. Men så var det enormt heldigt, at min gode kollega Hanne og hendes mand i oktober flyttede inde i huset akkurat overfor vores - så måtte over og låne. Så hyggeligt lige at kunne det. 

Ild i brændeovnen, hjemmebagt rugbrød med pålæg og Pepsi Max - og Kasper og jeg midt på gulvet i stuen med hver vores tallerken. Sådan så vores aftenmåltid ud i dag. Længe ventet. Bagefter gik vi i sving. Jeg tog tapet ned i stuen og Kasper begyndte at tage gulv (øverste lag) af i køkkenet... 

Jeg fik det meste af - og kørte kl. 20 hjem til Skovfyrren, så Farmor Inga kunne køre mod Thyholm.

En herlig dag! Har mest af alt lyst til at blive i huset og sove - men med to børn, så går det ikke endnu. Når Karla er kommet i vuggestue i morgen, tager Alfred og jeg derud igen - så kan han få en lur imens jeg tager tapet ned. Det bliver da hyggeligt! 

Farvel til sælger og mægler - goddag til Asti og champagneglas, kys og tillykker. Og nøglen - den har vi ventet på. 

Kasper kigger hvad der ligger under køkkengulvet - og hiver herefter det hele af. Væk med det! 

I flere uger har vi gået og frygtet tapetnedrivningen - helt uden grund. Det gik så nemt af, og efter to timer var det væk i stuen. Så mangler vi bare alle de andre rum... 

Annekset har også fin lille brændeovn og en hems med madras. Så gennemført i sibirisk lærk og lille terrasse. 

Gulvet i køkkenet tages op - under ligger fyrtræsplanker fra 1906 som i stuen.

Foran vores nye hus kl. 16 - nu er det vores. 

På onsdag....

... får vi nøglen til vores nye hus! 

Vi skulle egentligt først overtage fredag, men mægleren ringede i dag, og spurgte om vi kunne allerede onsdag. JA!

Det bliver lidt underligt - men også helt utroligt rart. At se det hele uden møbler, at få målt op til nogle ting vi har gået og snakket meget om. At få vished omkring noget af gulvet - kan man lægge nyt eller står køkkenet på det gamle, som vi har hørt?

Og så ikke mindst - hvad siger Karla til det hele? Jeg regner med, at jeg kører ud med Alfred torsdag om dagen med dukkehuset, som vi har købt til børneværelset af Kusine Stine, og stiller det hele fint op, så det er klar, til når Karla skal med ud at se det enten torsdag eller fredag. Glæder mig meget til at høre hvad hun siger. Men så længe brændeovnen stadig står der, så går det hele. Den går hun meget op i. Jeg tror hun forbinder den med sommerhuset på Fanø, og ligesom os, synes den symbolisere familiehygge. 

Fredag går det hele løs. Tapet ned, fliser ned, sætte i stand, sætte i stand, sætte i stand. 

Glæder, glæder, glæder mig! 

Smukkere tegnestativ

Karlas mormor (nok også morfar) syntes hun skulle have et tegnestativ, men jeg måtte takke nej til et fra BR i komplementærfarver, som ikke lige passer ind til noget herhjemme. Det må jo gerne stå og se flot ud, selvom det er en slags legetøj. I Ikea har de et helt enkelt tegnestativ i træ, med tavle på den ene side og med plads til papirsrulle under og med kridtholder - og endda til meget billigere penge. Det skulle være den. 

Da vi var i Ikea den anden aften købte vi den med hjem, og så har jeg nu fået den malet i den skønneste himmelblå farve, som jeg elsker. Karla er stadig ikke sikker på farven, som hun siger, så kan hun jo bedre li' lilla. Men den forbliver blå. 

I dag fik jeg sat noget tapet i kridtholderen - for nogle år siden fandt jeg noget tapet blandt en masse blandede sager, som nogle elever havde haft med til billedkunst, som ellers skulle smides ud. Det var rigtigt fedt med ord a la Design Letters. 

Nu er den færdig - vil gerne lige have den lakeret, men det kan godt vente lidt. Jeg tror vi skal have malet vores Ikea skammel med to trin samme farve, og så have tegnestativet stående i køkkenet i det nye hus. Fantastisk underholdning imens far og mor laver mad. 

De særligt sensitive

I aftes fik jeg stukket Kaspers iPhone i hånden efter aftensmaden, ford han havde læst en artikel om særligt sensitive børn, og der var nogle meget påfaldende ligheder mellem de eksempler der var remset op i artiklen og vores skønne Karla.

Jeg læste den forholdsvis korte artikel, og kunne med det samme mærke, at det her skulle jeg læse mere om. Det var så meget Karla.

Jeg fandt et link til hjemmesiden om samme emne Sensitiv Balance, og så læste jeg - og læste... Og da jeg læste videre om særligt sensitive mennesker, altså også voksne, så kunne jeg se mig selv utroligt meget i de eksempler der var stillet op.

Karla har jeg kaldet lidt sart med mange ting. Den tid er ovre. Hun er ikke sart! Hun er sensitiv, og det er bestemt ikke nogen dårlig ting. Hun mærker bare alting meget bedre end de fleste andre - og kan SÅ godt sætte mig ind i det, idet jeg selv gør det samme.

Karla er særligt sensitiv omkring mange ting. For eksempel er hun ikke altid klar til at vi rører ved hende - og bliver irritabel, og skal "tørre væk" hvis vi mysser hende eller rører ved hende - dette er heldigvis ikke altid, men det er tydeligt, at hun bliver generet af det på sin hud. Karla kan ikke have beskidte fingre. Hun vil meget gerne skifte tøj, hvis ærmet er vådt eller hun har spildt mælk. Tøjet kradser, der sidder et mærke og generer gennem undertrøjen, lyset er altid for skarpt, sand er ikke rart i længden. Vores gulvtæpper bliver helst ikke betrædes - og slet ikke med bare fødder, følelsen er ikke rar. Der bliver ryddet op før nyt legetøj tages frem, hun er meget følsom overfor lugte, og har svært ved at tisse (og det der er værre) fordi det lugter. Karla kan ikke lide at røre ved mine arme, fordi jeg har nogle små knopper. Karla kan ikke fungere, hvis hun ikke er forberedt på alt hvad der skal ske - både samme dag, men også frem i tiden. Karla bliver let forskrækket, og da hun var mindre reagerede hun kraftigt på lyde, så hun to gange helt glemte at trække vejret. Karla bruger store og mange ord for sin alder, ligesom hun stiller utroligt mange spørgsmål for at for afklaret ting omkring hverdag og verden omkring sig. Hun nærmer sig perfektionist, intet må ligge forkert og mange ting bliver lagt i orden, fx. farver skal ligge samme vej, og helt tæt sammen - og det er også imens hun farver. Karla klarer sig bedst, hvis der ikke er fremmede til stede, og bliver meget stille og indelukket, når vi er steder, hvor der er fremmede. 

Alle børn har naturligvis nogle af trækkene, men Karla har så mange af dem, og nogle af dem er så markante, at jeg slet ikke i tvivl. Ja, faktisk har jeg fået en øjeåbner i løbet af i aftes i forhold til Karla. Jeg skal helt sikkert læse mere - og så skal jeg handle efter at hun ER sensitiv. Det kan jeg heldigvis se vi har gjort altid - måske nok fordi jeg selv fungerer bedst under samme rammer. Noget jeg skal være ENDNU mere opmærksom på, er at senitive børn har brug for ro og åndehuller for at lade op. Noget vi har været meget opmærksomme på - vi kan se at det er svært at tackle for Karla, hvis hun ikke får den ro - det kan være i hverdagen, men også i weekender og ferier. Især i forhold til julen skal vi være ekstra opmærksomme - der har jeg svært ved at kapere, at jeg ikke kan puste ud, så Karla må have det endnu værre.

Ved mig selv giver det udslag når jeg ikke har mulighed for at puste ud og det ene arrangement tager det andet i ferier og weekender. I mit job er jeg god til at have mange bolde i luften, men der planlægger jeg også selv, og der kan jeg puste ud, når jeg kommer hjem. Lyde er også et problem - i hvert fald hvis jeg ikke selv vælger lydene, og så kan de stresse mig. Så er det jo rod og uorden - alle der kender mig en smule ved, at jeg er i god trivsel, når jeg har orden i tingene og der er ryddet op. Det giver mig overskud. Og så noget der faktisk stadig er et problem for mig, og som jeg arbejder med, nemlig at jeg bliver utrolig nemt påvirket af stemninger (fx i film eller dokumentarprogammer) og folks humør. Noget jeg førhen har brugt meget energi på, er at tænke over, hvad andre forventer af mig og over hvad jeg burde gøre - stedet for at tænke mere på mig og hvad jeg har brug for. Men på det punkt er jeg bestemt blevet bedre til at tackle. Der er så mange andre ting - og i bund og grund er jeg den samme med de samme små særheder, men nu ved jeg hvorfor jeg har det sådan, og nu skal jeg bare have læst noget mere om emnet. Hvor er jeg glad for Kasper viste mig artiklen - for min skyld og for Karlas skyld. 



Følgende har jeg lånt fra hjemmesiden jeg linkede til tidligere:

Sensitive børn og unge har en høj grad af sensitivitet, dvs. en medfødt evne til at registrere finere nuancer, som andre overser.

Mellem 15-20% børn og unge er særligt sensitive og bearbejder alle indtryk med større detaljerigdom og dybde end de ca. 60-70% børn og unge, som har en medium sensitivitet, og de ca. 15-20%, som har en lav grad af sensitivtet.

Psykologisk forsking peger på, at sensitivitet er et træk, der går i arv. Det er et temperament og ikke en diagnose. Det er særligt sensitive temperamentstræk betegner en normal variation blandt børn og unge. Der er lige mange drenge og piger blandt de særligt sensitive børn og unge.
Særligt sensitive børn og unges åbenhed gør dem talentfulde på en lang række områder, men også ekstra sårbare over for stress og overstimulering. Ud over dybden i nervesystemets bearbejdning af indtryk, har særligt sensitive børn og unge også lettere ved at blive overvældede af indtryk.

De kan via omgivelserne lære at forvalte deres træk på en måde, så fordelene kommer til deres fulde ret eller omvendt kan de lære at "lukke i og af" for det sensitive. Ofte følger ubalancer i kølvandet, når omgivelserne misforstår eller udviser manglende respekt for sensitiviteten.

Trækket er både en gave, pga. modtageligheden for positiv påvirkning, og en opgave, fordi sensitive børn og unge - såvel som de voksne, der omgiver dem - har brug for at forstå og håndtere modtagelighen på en god måde. Især i løbet af barndom og ungdom er det vigtigt, at de særligt sensitive befinder sig i et passende miljø, der ikke overstimulerer dem. Derved er chancen for at de trives som voksne langt større.
Da særligt sensitive børn og unge er yderst modtagelige for indtryk fra omgivelserne, går forældres og professionelles indsats ekstra dybt ind i dem. Der er med andre ord meget godt at vinde og mange problemer, som kan undgås og forebygges ved at forstå og anerkende denne gruppe børn og unge.

MælkebøttebørnNogle børn har en evne til at udvikle sig og trives trods modgang. Ligesom mælkebøtter ikke har brug for god jord eller nogen særlig pleje for at vokse op og blomstre, kan børnene klare sig, selvom miljøet er belastet. Udtrykket ”mælkebøttebørn” er blevet knyttet til forskning i robusthed: evnen til positiv tilpasning trods modgang.

Orkidebørn

”Orkidebørn” er en billedlig betegnelse for børn, som er mere afhængige af miljøet for at kunne trives. En orkide, som ikke er i det rette miljø, visner og kan ikke blomstre. En orkide, der får den rigtige jord, næring og god pleje er derimod en usædvanlig smuk blomst. Udtrykket ”orkidebørn” har forskerne knyttet til den medfødte særlige sensitivitet.

Jeg ved nu, at Karla er et orkidebarn, og jeg også selv har været et orkidebarn - ligesom jeg nu så er en orkidevoksen. Der er bare så meget der giver mening for mig nu - især overfor mig selv. Jeg er jo slet ikke underlig - jeg er bare særligt sensitiv. Det er jeg heldigvis blevet god til at handle efter, og jeg ved hvor mine grænser er - nu skal jeg bare lære at blive mere tydelig omkring det, og tænke på mig selv og mine behov - og ikke på hvad jeg BURDE.

Kugler på bordet

Jeg har så mange filtkugler liggende - og ville nok allerhelst lave mit eget Hay Pinnochio tæppe, meeeen det tager vist ret lang tid, og koster nok også en del penge med alle de kugler der skulle bruges. 

Så har lavet noget mere overskueligt med 36 af kuglerne, nemlig en bordskåner - en kvadradisk én af slagsen i den skønneste farver. Fandt en opskrift på nettet, som jeg lavede lidt om i, så den passede til de antal kugler jeg skulle bruge. Man kunne tænke, at det jo bare er, at sy en lang snor i kuglerne og sætte dem sammen - og det er det også, men hvis man som jeg ikke vil have, at man skal kunne se hæftninger og snore i det hele taget, så skulle man lige tænke sig om. 

Det tog 20 minutter... Måske er Hay tæppet ikke så langt væk. Og så alligevel. Skal jo plyndre Søstrene Grene hver gang de får varer så. 

Skønne filtkugler

Læg kuglerne i det mønster du ønsker. 

Min lille opskrift - lavet til min bordskåner efter noget jeg så på nettet. 

Sy efter opskriften.

Husk at enderne skal syes så man ikke kan se snoren. 

Færdig - 20 minutter senere. 

Har lyst til at lave mere.. 

Hurtig forandring

En aften sad jeg og kiggede på min lille skuffesag på skrivebordet, og kunne ikke rigtig forene mig med de greb der var på. De sad ikke ordentligt fast, og ville ikke limes mere fast. Og så synes jeg måske det så lidt "uordentligt" ud. Så jeg tænkte, at jeg lige ville sætte nogle perler på som greb. Det var sørme nemt - ti minutter senere så det hele meget bedre ud. Der skal nogle gange ikke meget til.

Kasser - ikke længere så kedelige

Jeg har længe haft nogle kvadratiske kasser stående som jeg købte i Rema for 40 kr for fem. Det har været min mening at sætte noget gavepapir på, så de var pæne at have stående - enten fremme eller i et skab. Har nu efterfølgende fået en ide om et "krea-skab" i det nye hus, hvor alle vores kreative ting og sager skal opbevares og naturligvis sorteres og organiseres. Og så indbyder det da til at være kreativ, når kasser med tingene i, er inspirerede og spændende at se på.

Men i aften skulle det pludselig være. Kl. 22 gik jeg i gang - Fog kl. 23 var fem kasser blevet fine at se på. Herligt.

Jeg har altid en del gavepapir, og fandt noget med mønstre og fine nuancer. Jeg brugte spraylim til at lime med - det er så nemt at bruge, også selvom dugen jeg havde på nu er noget klistret. Det er heldigvis en dug til 25 kr som vi bruger til når Karla fx skal male.

Liebe kop - Lidt længere pause

I går på Instagram så jeg én der havde lagt et billede ind af en kop. Jeg forelskede mig i den med det samme, og googlede den. Det viste sig, at være en Liebe kop - hvilket man godt kunne se, men også at den støttede en god sag. Jeg endte nemlig min søgning på Foreningen for Danske Døvblinde.

Her var koppen! Den brede velkendte kop - eller krus er det vel. Hvad gør egentligt forskellen...? Nå, men på den ene side står der "Lidt længere pause" - hvilket vi jo alle har brug for ind i mellem. Selv os på barsel har brug for lidt længere pause. På den anden side står der det samme blot med blindskrift - altså prikker. I bunden af koppen står der "Jeg støtter døvblindesagen" udenom det velkendte Liebe-logo.

Så jeg får det fineste krus i min beskedne (indtil videre) kop-samling og jeg støtter samtidig FDDB. Klik hvis du også vil købe koppen.

Herligt.

Fødselsdagsfejring i børnehaven

Når man har fødselsdag 1. juledag er det bare ikke nemt - for ikke at sige umuligt, at fejre sin fødselsdag på dagen i børnehaven. Og i december sker der bare så mange ting for børnene - så vi valgte i år at vente med at fejre Karla til i går.

Jeg bagte efter Karlas ønske en Bolleslange torsdag aften, og stod tidligt op fredag morgen for at pynte med lilla og blå glasur. Tunge, øjne og sky med navn var lavet med fondant - øjnene tegnet med en spiselig tush og navnet præget i fondanten med et stempelsæt til kager fra Annettes Favoritter til kun 40 kr. Karla stod op og nåede selv at pynte med m&m's og lidt glimmer.

I børnehaven blev der sunget, spist boller og Karla fik en fin indpakket gave med kort. Som ny i børnehaven og måske en smule tilbageholdende til tider, er det svært at pakke gave op foran hele stuen, så Karla kom hjem med en stadig indpakket gave, og pakkede den op herhjemme om eftermiddagen. Det var den fineste t-shirt, som var lavet personligt til Karla af vuggestuen. Så sødt.

Juletiden

... ja, den er jo ved at være forbi. Faktisk er den længe forbi, og i dag da solen skinnede og al julepynten var væk, var det som om at jeg kunne ane at foråret var på vej. En dejlig tanke - men noget optimistisk, der er jo hele to vintermåneder endnu. Men det gør ikke meget, for om under en måned får vi nøglen til vores nye hus.

Har slet ikke ønsket jer en glædelig jul herinde på Bloglang - Glædelig jul!

Selvom juleferien næsten har varet i 14 dage, så føler jeg det som et knips med fingrene - for søren den gik hurtig, og jo sikkert fordi vi har lavet så meget. Det har måske næsten - igen i år - været for meget. Sidste år besluttede vi at skære lidt ned på aktiviteterne i år, og i år er vi enige om, at skære endnu mere ned til næste år. Når der skal proppes tre fødselsdage ind i julen sammen med diverse julefrokoster, julekonfektdage og to ekstra fødselsdage hos venner i julemåneden, så bliver det hele lidt presset - ikke kun for forældrene, men især for de små børn.

Karla og jeg har jo fødselsdag d. 25. december, og vi holdte fødselsdagen d. 22. på min skole - det var en hyggelig dag, også selvom Karla ikke var helt på toppen. VI fik fine gaver og kagebord. Jeg havde lavet kardemommemuffins, kakao med kanelflødeskum, brunkager, pistaciekager, pottebrød med græskarkerner, honningkagemænd og små hindbærkys. Derduover havde vi en kagekone fra Doktor Bageri lavet af hindbærsnitte.
Vi nød kager og andet godt, og gik derefter i den gamle gymnastiksal for at lege - det var et hit hos både børn og voksne.

D. 23. gav det et voldsomt snevejr - der faldt omkring 20 cm sne i løbet af dagen - men tøvejret kom desværre om natten. Er jo ellers MEGET til hvid jul og sne i det hele taget, men taget i betragtning, at vi skulle ud at køre for at komme til juleaften, så var det måske meget godt.

Juleaften og juledagene blev fejret på Thyholm hos Kaspers mor. Vi havde den hyggeligste juleaften med Kaspers familie - desværre uden Kaspers søster, som fejrede julen hjemme. På vejen til sommerhuset kørte vi forbi Farfars gravsted, som Karla skulle lægge en fin blomst på. Hun taler en del om Oldemor og Farfar der er døde, og nu skulle hun se hvor Farfar kunne besøges. Derefter gik turen til Farmor og Frands. Karla nød dagen, pyntede juletræ med Fætter Malthe og Kusine Stine, lagde alle pakker ind under træet - en ad gangen. Det tog laaang tid, og det var rigtigt fint, at tiden gik med noget. Disney's julesjow blev nydt af alle - store som små, og så var det tid til skøn julemiddag, dans om juletræ, udpakning af gaver og alt det som hører til en god juleaften. Karla holdte ud til kl. 23, og der var alle gaver pakket op - sikke mange fine af slagsen.

 

D. 25. var det fødselsdagstid - dagen startede med at Karla blev noget ked af det, fordi hun så at det var helt tomt under juletræet - mon hun regnede med et refill juletræ. Jeg tror det. Det hjalp heldigvis, at der jo ventede en del fødselsdagsgaver. Også til mig. Herligt. :) Resten af dagen var ren afslapning, gåtur, tv-kiggeri, kagekonebagning og hygge.

D. 26. mødtes hele Kaspers familie til julefrokost - eller noget af den, da der desværre var en del der måtte blive under dynen pga. sygdom. Vi hyggede og fik den fineste mad. Om aftenen var det tid til at pakke alle vores ting, og drage mod Viborg. Det var så skønt at komme hjem med alle gaverne - børnene sov i bilen og blev båret ind i deres senge, da vi kom hjem, så Kasper og jeg havde god tid til at pakke ud og sætte på plads.

Et lille billede af mine gaver herunder. Jeg fik en del gengangere, og har efterfølgende fået endnu flere skønne ting. Og så er den store 12-koppers stempelkande ikke med på billedet. Jeg har tilgodesedler til skønne butikker bl.a. Kjærsgaards Bolighus, hvor min dejlige mand købte gaver til mig - som jeg allerede havde fået af andre. Derudover fik jeg en Louise Kragh halskæde med stor stjerne af Kasper, men den skal lige byttes til en anden farve, som var udsolgt, da han købte gaven.

 

Bliver helt forpustet bare af, at skrive alt det vi har nået - og faktisk er det ikke det hele. Vi var også lige i Esbjerg fra d. 18 til d. 19. og igen fra d. 28 til d. 30. Helt mit valg - vil ikke undvære min familie i julen og slet ikke når både Karla, jeg selv og min mor har fødselsdag i juledagene. Men for søren - er glad for vi valgte at holde nytår herhjemme - det var så rart at være hjemme - også for børnene. Jeg tror det giver lidt forvirring at blive kørt sådan rundt hele tiden - og ikke mindst sove alle mulige steder.

Vi har talt om, at dele lidt op, når vi skal holde fødselsdag næste år, ligesom vi har inviteret min familie til at holde jul hos os - der er jo plads til overnatning i det nye hus, og så håber jeg vi kan holde lidt fødselsdag for dem 1. juledag. I hvert fald har vi besluttet, at vi de næste par år vil være hjemme d. 25. december - både pga. fødselsdage, men også fordi Karla og snart også Alfred bare skal have lov at lege med deres nye legetøj på deres værelser - og have minder om jul og fødselsdag i deres eget hjem. Det glæder vi os til.

Første indkøb til nyt hus

Næsten i hvert fald. Hjalp julemanden med lidt gaver til jul, som også var til vores hus, men det gælder ikke rigtigt.

Vi har købt hårde hvidevarer! Det har vi aldrig prøvet før... Vi har altid boet til leje, så det er helt nyt, at vælge sådanne sager. Men hvilken nydelse - har kigget på så mange tekniske specifikationer, at man ikke tror det - og samtidig kigget tilbud og priser. Ville jo gerne have de bedste maskiner med lavt elforbrug til de billigste penge - men desværre hænger det ikke altid sådan sammen. Elgiganten havde dog nogle rigtigt fine tilbud her i den første uge af året, og vi slog til.

Vi købte en vaskemaskine fra Bosch - en fin sag der kan tage 8 kg tøj og har 1600 omdrejninger. Derudover nuppede vi også en kondenstørretumbler fra Bosch, som udover nogle andre gode sager simpelthen har lys i tromlen. Der er da smart, så kan man ikke glemme noget deri. Vi har faktisk en tørretumbler som vi fik af nogle gode venner med en 5 retters middag, og den er vi utrolig glade for - men den er med aftræk, og med vores nye møbler i badeværelset duer det bare ikke med en flexslange igennem det hele. Vi nupper en kondens - med autocleaning. En sidste - men meget vigtig - ting, var opvaskemaskinen, en integreret Bosch (igen) med bestikskuffe foroven, til 14 kuverter og med display og et lille lys der projekteres mod gulvet, når maskinen er i gang - og så med børnesikring.

Vi håber på driftsikker og tysk kvalitet. Skulle det ikke være godt? Mener det er det, som min lillebror siger om sin (noget ældre) tyske Opel. ;)

Vi købte for 12.000 kr og sparede faktisk næsten 14.000 kr. Det er da en fin handel. Som noget utroligt praktisk kunne vi få gratis levering - men senest d. 1. februar, og det er jo netop der vi overtager, så der kommer lige tre maskiner første dag i huset.

Nu glæder jeg mig bare helt utroligt meget til at bruge maskinerne - tænk at have en HELT ny opvaskemaskine, som ingen andre har brugt før. Alt er rent og nyt. Glæder mig!

Se de fine nyeerhvervede maskiner... Det bliver så smukt!