Karla og Alfred opd. 22.08

22.08.13. 
Så gik den sommer! Den er fløjet afsted, og der er sket så meget med begge børn. Det største er helt klart, at Alfred er begyndt at gå! Det er så dejligt for os alle - men endnu bedre at se stoltheden i hans ansigt hver dag. Alfred fik dræn i ørerne sidst i juli og samme dag gik han pludselig 5 skridt. Det har påvirket hans balance meget, at han har haft så meget væske på begge ører. Nogle dage efter bemærkede vi også at han kunne høre meget bedre, og at han sagde flere og flere lyde - faktisk gik der ikke længe før han pludselig sagde "traktor". Før dræn sov han 45 minutter, og så vågnede han fordi det gjorde ondt, og sov først ved 22-23-tiden. Når han kom op var han glad som altid, men med det samme vi prøvede at lægge ham ned, blev han så ked af det. Nu sover han igen kl. 19 - og hele natten. Det er skønt at få voksentid igen om aftenen. 
I vuggestuen går det så fint - der går virkeligt ikke en dag, hvor en af pædagogerne ikke siger til os, hvor skøn Alfred er, så mild og så utrolig glad. Det er velnok dejligt at høre. 
Ordene lige nu er mad, blåbær, fugl, flue, mormor, morfar, far, mor, cykel, traktor, muuh. Det er så fint at høre ham tale. 
Karla trives også i hverdagen igen. Vi cykler alle fire hver morgen i børnehave/vuggestue, og hun er ved at få godt styr på cyklen med støttehjul, og tempoen er ved at være fint. Hun har stadig humørsvingninger - men mon ikke det hører med til min datter? Karla har gået utroligt meget op i vejret denne sommer, og har været frygtelig bekymret for om det nu skulle regne - det har næsten ikke regnet, i og med det har været den tørreste og varmeste juli i flere år, men bekymringen har været der og mørke skyer har ikke været hendes venner. Nu er det ved at gå over, men hun tjekker sommetider stadig vejrudsigten på min telefon. Karla har stadig sine usynlige venner Tøtø'erne, de er ikke hos os hver dag, men en gang i mellem - og det er de sjoveste historier vi hører om det de oplever. De må også nogle ting, som Karla ikke må - og vi prøver at forklare, at de ikke bestemmer, men det gør Far og jeg. Det er ikke altid Karla er enig. 
Karla er stadig helt utrolig hjælpsom og meget eftertænksom - kærlig, omsorgsfuld og temperamentsfuld. Hun er den skønneste pige, der har brug for udfordringer mentalt og svar på mange ting. Hun har et fantastisk sprog og bruger nogle ord der ikke er helt almindelige for piger på 3 at bruge. 

16.06.13.
Det er faktisk tre uger siden Karla smed bleen om natten - sådan bare lige fra dag til dag. Og hun har endnu ikke haft et uheld. Helt fantastisk. Det er meget underligt, ikke at skulle købe bleer til hende mere - og så dejligt at sidste levn fra babytiden er ovre. Hun er en stor pige nu. Og stor og dygtig pige.
For tiden siger hun de sjoveste ting - mellem humørsvingningerne. Hun har lige en udviklingsperiode, og humøret skifter fra højt humør og kærlighedserklæringer til skrigeri, alle er dumme og stædig nægten til det vi beder hende gøre.
I dag da hun, Alfred og Kasper skulle på tur, sagde hun "God dag herhjemme, mor. Og husk - ingen ballade!"
I går sagde hun:"Du er min bedste ven, Alfred", da hun og Alfred legede alene på værelset, imens jeg sad på reposen.
Hun og Kasper var på vandretur ned i dalen i går med rygsække og trangia, og havde lige stillet alt frem midt på græsset, da nogle køer nærmede sig. Karla skreg og skreg og gik fuldstændig i panik - imens måtte Kasper smide alt grej i tasken, og endte med at få petrolium på både jakke og i tasken - herefter måtte Karla bæres hjem, og frokosten måtte indtages i annekset med legetøjskøer i vindueskarmen.
Alfred øver sig i at tale. Han prøver virkeligt - men det eneste vi forstår er Mormor og mad. Han prøver også at sige Karla - og det kommer helt sikkert snart. Han er så skøn - så glad, og vi får at vide hver eneste dag i vuggestuen, at han bare er så glad så glad. Fantastiske Alfred!

29.05.13. 
Alfred gik pludselig en længere tur med Brio gåvognen i stuen i dag. Vi heppede alle tre, og han faldt helt på knæ af begejstring. Det var så fint. 

27.05.13. 
Så er vores skønne Alfred blevet et år, i torsdags fejrede vi ham, og jeg mindedes den skønne oplevelse en tidlig morgen, da solen stod op bag domkirken og Kasper og jeg kiggede på den lille fyr der var kommet til verden. Det var helt særligt. 
Han har nu seks tænder, rejser sig op alle steder, og er set tage et par skridt stående ved sofaen imens han holdt godt fast i kanten. Han kravler sommetider, kryber ikke så meget mere, med mindre det skal gå virkeligt stærkt, og ellers skubber han sig frem på numsen. Han kan ikke rigtigt sige noget endnu, men vi øver. Han vil gerne snakke og lyde så sød, når han fortæller os noget. Han elsker frugt, bær og grød. Rugbrød kan tungen kun skubbe ud igen... Han sover to gange om dagen - formiddag og middag, og så elsker han at komme i badekar med storesøster Karla ved siden af sig i sit badekar. Efter han startede i vuggestuen har han haft øjenbetændelse tre gange og mellemørebetændelse en gang - og har ondt i ørerne i ny og næ. Der er væske på højre øre, og vi håber snart det forsvinder, så det ikke gør ondt. Alfred er simpelthen den mest smilende dreng - han smiler til alle, og ældre damer elsker ham. Ja, det gør alle andre også, fordi han er så mild og tillidsfuld. Han er begyndt at finde ud af, når Kasper eller jeg går fra ham, og så kan han godt blive ked af det, hvis han er træt i forvejen. I vuggestuen har han kun prøvet at blive afleveret sovende i barnevognen, så vi har afleveringssituationen til gode, men jeg tror ikke det bliver noget problem, da Karla jo også er dernede. 
I fødselsdagsgave fik Alfred så meget legetøj - til drenge, for det havde han ønsket sig. Derfor skal alle rangler og babylegetøj nu sorteres væk. Det er noget underligt - og også lidt trist. Håber nogen kan få gavn af det engang - om ikke andet så Alfred og Karlas børn. 


02.05.13.
Karla: Mor, hjerte betyder kærlighed.
Mig: Ja, det kan man godt sige. Hvad er kærlighed, Karla?
Karla: Det er når man er forelsket i nogen.
Mor: Ja. Hvad betyder det, når man er forelsket i nogen.
Karla: At man er kærester.
Mor: Har du en kæreste, Karla?
Karla: Ja! Det er Vigga!



14.04.13. Jamen så bor vi ligesom i Skelhøje, og begge børn har taget flytningen så fint. De skulle lige vænne sig til at sove i det nye værelse, men vi er efter to uger begyndt at kunne sige godnat og gå ud, og så sover de til næste morgen - akkurat som vi altid har kunnet gøre. Karla kommer ind til os midt på natten med alle sine sutteklude og sovedyr - det er så hyggeligt. 
De er begge startet i Regnbuen her i Skelhøje, og indkøring i vuggestue for Alfred er gået utroligt nemt - det gjorde det også med Karla. Er sikker på 10 måneder er den perfekte alder at starte i institution på. Karla har vi været noget mere bekymret for, hvordan det ville gå, men efter vores besøg med hende derude, havde vi på fornemmelsen, at det ville gå fint. Og ganske rigtigt - pædagogerne siger, at det er som om, hun blot har været på påskeferie, ligesom de andre børn, og faktisk altid har gået i Regnbuen. Så dejligt at høre - og vi kan bestemt også mærke, at hun trives noget bedre her, end i den gamle børnehave, som simpelthen har været for stor en mundfuld for hende. Om morgenen går vi alle fire sammen ned og afleverer - særligt hyggeligt. Alfred sætter jeg under halvtaget, så han tager sin første lur til kl. 10, og Kasper afleverer Karla. Det er så nemt. Jeg henter dem begge igen - og Karla nyder at være med inde og hente Alfred, og Alfred hviner helt når han ser Karla. 
Der er sket meget med dem begge. Karlas sprog flyver stadig afsted med 100 km/t, og så har hun sørme fået en cykel af mormor og morfar, da hun var på herlig påskeferie på Fanø med dem. Hun øver sig i at cykle - den er 16", og stor, men den passer hende faktisk fint. Hun skal bare lige træne lidt, og undgå at blive alt for skræmt af, at styret er så stort og drejer ret så meget. 
Alfred kryber stadig over det hele, og kan komme hurtigt afsted, især hvis han kan se, at opvaskemaskinen er åben... I sidste uge kunne han pludselig komme op og sidde fra liggende, og det hjælper altså mor og far meget. Nogle dage efter det, så begyndte han sørme at stille sig op ved det nye tv-møbel. Så nu skal alle de dyre skåle og planter lige flyttes lidt. Det gjorde vi ikke med Karla, men Alfred er bare meget mere nysgerrig og en vældig pilfinger! Vi har netop fået brændeovnsgitter af samme grund til den fine brændeovn. 
Måske jinxer jeg det hele nu, men synes ikke Karla er så sensitiv med sin næse mere - det er længe siden har jeg oplevet at hun har lavet brækøvelser, fordi hun kan lugte noget, som hun ikke kan klare. Håber hun er ved at kunne klare lidt mere, eller bare har nemmere ved at mestre sin særlige næsesans. 

14.03.13. Karla og Alfred har fået hver deres badekar, og de kan begge lige stå i brusekabinen ved siden af hinanden. Det giver den bedste badeoplevelse - selvom Alfred nærmest kravler over i Karlas badekar. De hygger sig begge to - og det er en fornøjelse at kigge på. 

10.03.13. Der er tid til meget for tiden - og jeg glæder mig, til tiden er til bare at nyde børnene igen, når huset er klar. Karla svinger stadig om sig med ord, og lige nu bliver "dog" og "simpelthen" brugt hele tiden. Det er så sjovt - og hun får dem sat rigtigt ind i sætningerne. Hun er ved at være ovre den dårlige periode med utroligt store humørsvingninger, og nu glæder hun sig bare til hun skal starte i ny børnehave, som hun siger, så gider hun bare ikke gå i den anden mere - den er jo gammel. 
Alfred har ikke fået sutteflaske i omkring en uge - han gider den bare ikke. Der dukkede en fortand op på Onkels fødselsdag d. 26. februar, og måske er det den der stadig driller. Ondt gør det i hvert fald i munden. Han er det skønneste lille væsen, der er så glad og smilende, og slet ikke til at stå for. Nu varer det kun tre uger, så skal han starte i vuggestue, det bliver spændende. Ville da helst bare beholde ham hjemme - men jeg skal jo ligesom starte på arbejde ugen efter, så den går vist ikke... 

24.02.13. Karla siger så mange sjove ting for tiden. Der komme nye ord, der fluks sættes sammen i rette sammenhæng og så smider hun rundt om sig med lange konstruerede sætinger. Herligt. I går begyndte Karla at bruge ordet "dog" - og det bruges ret meget i dag. Fra morgenstunden da jeg skulle finde fjernbetjeningen i soveværelset, så hun kunne se noget tegnefilm, sagde Karla til mig, da jeg fik fat på den: "Så tænd dog, Mor". Og senere da hun hældte drys over morgenmaden lød det: "Det var dog lige rigeligt". Så sjovt at følge på helt tæt afstand. 
Karla er så også kommet helt dybt ind i trodsalderen - tror faktisk ikke man kan kommer trodsalderen nærmere end hun er lige nu. Åååårker simpelthen ikke at skrive alt for meget om det lige nu - det fylder meget i hverdagen, men heldigvis har vi også den søde, omsorgsfulde og skønne Karla mellem hysterianfald og skrigeture. 
Alfred snakker også meget - DOG ikke særligt forståeligt. Han ævler løs og bruges hele stemmerepertoiret. Det er til tider ganske højt, men så skønt at høre. Han er en værre pilfinger, og vi fornemmer, at vi er nødt til at tage vores forholdsregler når han er så nysgerrig - Karla har også været nysgerrig da hun var samme alder, men slet ikke på samme måde - hun var mere tilbageholdende og "pige-agtig" (med fare for at få kønforskrækkede svenskere på nakken). Vi er i hvert fald nok blevet enige om, at vi skal have et brændeovnsgitter i den nye stue - og at et tremmegitter både for oven og for neden ved trappen er et must. 
Alfred er mad-elsker, og grøden er et hit, og har været det siden han blev præsenteret for det. For noget tid siden fik han lige rugbrød, men det gav kuldegysninger over helt kroppen og var bestemt ikke noget han brød sig om. Men i denne uge har han fået smag for det - og gumler og gumler. Det bedste ved måltiderne er når han får øje på maden, og ved hvad der skal ske. Så går arme og ben og han smiler helt op til ørerne. 

13.02.13. Vi sætter hus i stand - og børnene passes af Mormor, Farmor, Camilla m.fl. Det er så skønt med hjælp, men jeg savner dem nu ind i mellem. LIge nu er Karla på Fanø og hun  nyder det! Alfred kom ind og sov mellem mor og far i nat - savnede ham simpelthen. Men det gav en lidt urolig nat - plejer jo aldrig at være oppe ved ham, men vi var lige vågne en gang hver time for at give sut eller rykke ham lidt ind mod midten... Men hyggeligt var det alligevel. 
Alfred opdagede i sidste uge hvor smart det var at kunne rulle non stop - så kommer man rundt omkring. Han triller afsted, og ender steder han aldrig har været før. Så herligt. Det er lidt sjovere at ligge og lege på gulvet for ham nu kan vi mærke - han øffer ikke så meget. 

20.01.13. Meget stolt mor er jeg. Vi var på Café Morville i dag, og Karla skulle tisse, og tissede for første gang på et toilet som ikke var vores eget. Så flot! Hun var ligeså stolt som mig bagefter.

14.01.13. Efter den hårdeste weekend (som gik fra lørdag til og med tirsdag) nogensinde blev Karla i dag sendt afsted i børnehave uden ble, men med en lille rygsæk (som Karla fortælle, også er en slags taske) fyldt med bukser, underbukser og strømper. Hun ville ikke tisse hjemmefra, da hun gerne ville tisse på Børnehavens TV (håber hun mente WC...). Da jeg hentede hende var det gået rigtigt fint, men børnehaven havde desværre lige glemt detaljen om, at Karla skulle have ble på, når de skulle på legepladsen - der var minus ti graders frost, og nok ikke lige de bedste betingelser for at øve sig i at holde sig. Desuden tager det jo noget tid, at finde ud at, man skal tisse for derefter finde en voksen og komme ind og få ALT tøjet af... Så flyverdragten var våd - meget våd. Så stod vi der i garderoben og skulle have tøj på, fordi vi jo skulle hjem. Men har altså ikke lige en ekstra flyverdragt liggende i børnehaven. Så takkede de højere magter for, at jeg ikke var gående med børnene, som jeg ofte er, når jeg henter, men blot skulle have Karla ud i bilen. Hun fik sit termotøj på, der gudskelov lå i garderoben, og kom hurtig ind i bilen. Resten af dagen gik så fint uden blev - og Karla er så stolt over det. Hun sover stadig med den - det er heldigvis okay for Frøkenen. 
Så var der lige det med den hårdeste weekend... Karla startede lørdag morgen med at kaste op og stoppede ikke før søndag aften. Kort fortalt var det en meget, meget slap og afkræftet Karla, som vi slet ikke kunne kende. Det var helt uhyggeligt. Efter aftale med vagtlæge skulle hun først spise tirsdag, og indtil da drikke meget små mængder af gangen. Vi startede med 1 tsk og trappede efterhånden lidt op, og det gik langsomt fremad. Tirsdag var Karla igen sig selv - og vi havde den hyggeligste dag herhjemme. Men weekenden var ikke sjov. 





10.01.13. Tiden flyver! Alfred fik sin 2. tand i juledagene, og har de skarpeste bisser, hvis han lige får fat i finger og bider til. Han er begyndt at bevæge sig meget rundt på maven - men også siddende kommer han ned i en halv kravlestilling og kravler ind i sin kurv med legetøj. Han er så glad, så glad og smiler hele tiden. Han får så mange mor-mysser, at jeg er bange for hans kinder bliver hudløse - men jeg kan bare ikke lade være.
Karla er så stor - hendes sætningsdannelser er utrolige, og jeg bliver gang på gang imponeret over hendes ordforråd og brugen af ordene.
Vi har fortalt Karla vi skal flytte til et andet og større hus. Det forstod hun godt, og referede til da vi boede i lejlighed i gågaden - hun kan ikke huske det, men har fået det fortalt og set billedet. Hun taler meget om at dette er et gammelt hus, som vi ikke længere skal bo i - hvad hun ikke ved, at jo at det hus vi flytter i er ca. 70-80 år ældre... Lidt sjovt. Karla vil meget gerne have noget malertøj, så hun kan hjælpe med at male væggene inden vi flytter ind - altid godt med en ekstra håndværker. I weekenden kørte vi en tur forbi huset, og hun kunne se det fra gaden. Hun har set billeder af huset udefra - ikke indenfra, da vi mente det kunne være forvirrende, når de nuværende ejeres møbler og ting var der. Hun kunne godt huske, at det var et hvidt hus med rødt tag, og da hun så det gennem bilruden sagde hun højt: "Se, far, der er dit skur!" - og pegede på annekset... Vi har endnu ikke sagt noget om, at hun skal flytte børnehave - men det kommer. Nu skal hun lige opleve huset først. Vi har købt et stort dukkehus med tilbehør af Kusine Stine, som skal stå i børneværelset, når hun skal ud af se huset for første gang. Og så skal det blive derude imens vi gør i stand, så har hun noget nyt, som kun er i det nye hus. Jeg glæder mig meget til at se hendes reaktion. Det gør vi begge. Det bliver spændende.

Klar til billedspam?

















10.12.12. Så kom der en lille bitte tand i Alfreds undermund. Kan mærke den med fingeren og høre den når jeg lige kører over gummerne med en lille ske. Vi har godt kunne mærke, at han gerne ville være mere oppe hos os end på sit legetæppe de sidste par dage. Lidt pyldret har man lov til at være, når en lille tand banker på.

6.12.12. Karla og Alfred skal i seng, og de er begge ved at få nattøj på - jeg er alene hjemme med dem og skal lige hente noget i værelset. Alfred bliver en smule utilfreds og Karla siger til ham: "Alfred, du skal ikke være ked af det da, jeg er jo lige her hos dig". Den sødeste storesøster - så omsorgsfuld.

6.12.12. Karla startede i vuggestue i mandags, og hun har set frem til det i mange, mange uger. Vi har været spændte på hvordan hun ville reagere, men det er gået over al forventning. Hun har glædet sig hver eneste morgen, og har sunget små hjemmelavede sange om, at hun gik i børnehave og var en stor pige nu. I dag da jeg hentede hende tidligt, fordi Vigga kom på besøg, blev hun noget skuffet da jeg kom, og ville helst ikke med hjem. Hun var netop kommet på legepladsen, og skulle til at lege med en skovl. Øv. Lovede at hun måtte blive længere tid i morgen. Hun er så tryg ved at være der, at hun endda har fortalt de større børn, at de altså ikke må løbe indenfor. Da vi kørte hjem i dag fortalte Karla, at de havde holdt fest i dag, og havde sunget og holdt ved hinandens skuldre. Det syntes hun var sjovt. Det viste sig at det var julefrokost. Så hyggeligt.



5.12.12. Alfred snakker meget - og bliver så alvorlig i ansigtet når han fortæller. Så herligt. Der er heldigvis altid tid til en kilde-tur.



5.12.12. Alfred fik den skønneste flyverdragt allerede længe inden han blev født. Den var sat ned fra 900 kr til 260 - det var noget af et kup og den lækre Ticket To Heaven som Karla har haft tre af. Nu er det så koldt, at han har fået den på - lidt for stor, men særlig dejlig og noget så vamset. Den er så skøn i farven og matcher de smukke øjne.



29.10.12. I dag ville Karla gerne læse højt - bare et par sider af sin Brandbilbog. Se videoen og læg mærke til at hun lige peger på ordene som hun "læser"... En utrolig dejlig bevægelse for en dansklærer i indskolingen.

Kommer fluks i tanke om den særlige video jeg tog af Karla da hun var ganske lille og jeg brugte en taperulle. Se den lige. Elsker den!


________________________________________________________

Efterår, cykeltur, græskar, drageflyvning, første gang i Tripp Trapp stolen uden newborn-sættet. Hyggelige stunder, herlige børn. Efterårsferien '12.






"Må jeg gerne sidde med Alfred?" Karla, 20. oktober '12.




___________________________________________________________
Her er siden som udelukkende bruges til at skrive om mine to små ufatteligt skønne børn - Karla og Alfred.

Karla er en meget snaksaglig, videnbegærlig, og egenrådig pige med de længste øjenvipper, og som elsker sine forældres iPads og min iPhone, at klæde sig ud, og tage på eventyr med den fantastiske far i skoven. Karla går i vuggestue - lidt endnu, og fylder tre år d. 25. december.
Alfred er den evigglade, sultne og charmerende dreng, med ligeså lange øjenvipper som sin storesøster. Han er på nippet til at rulle, trille og sidde, og har verdens bedste lårbasser. Alfred er hjemme med mig til april, og kom til verden i hedebølgen d. 23. maj i år.

Jeg har det nok som alle andre mødre - synes jeg har de skønneste børn i verden. Også selvom den største er i trodsalderen og i perioder giver sin mor enkelte grå hår. De giver mig så stor kærlighed at jeg føler mig pakket helt ind i den. Og dette er udover kærligheden fra deres far. Altså. Verdens heldigste kvinde må jeg da være. <3

Alfred - altid med et stort smil.

Karla - elsker et godt cafébesøg.








1 kommentar: