onsdag den 24. oktober 2012

Stort barn og tissende håndværker.

Altså - min Karla er blevet så stor. Jeg kan som alle andre mødre ikke rigtigt følge med - og så på den anden side, synes jeg det er så skønt at hun udvikler sig og især den sproglige udvikling er noget så spændende. Nu var det blevet tid til en større autostol - den anden gik godtnok til 18 kg, og hun vejer 16, men hendes ben og skuldre led lidt under stolens størrelse, og en ny blev bestilt på nettet i Tyskalnd. En Römer KidFix - i lilla efter Karlas eget valg.
Da hun skulle hentes i vuggestuen i dag havde jeg sat stolen i, og hun blev så stolt og glad da hun så stolen. Måske var det faktisk mere det faktum, at hun skulle bruge voksenselen end selve stolen...


Inden Karla skulle hentes havde jeg besøg af den sødeste ældre håndværker - han skulle se til ovn og noget strøm. Da han havde været her lidt udbrød han, at han var nødt til at låne toilettet, og det måtte han naturligvis gerne. Men - og her er det jeg ikke lige ved om jeg er sippet eller bare ikke følger med de gamle - han lukkede ikke døren da han tissede... og det larmede - meget! Det er nok bare fordi jeg er vant til at alle jeg kender tisser bag lukkede døre, og jeg at jeg også selv helst låser døren. Ja, det er nok bare mig. Rar var han i hvert fald...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar