Næsten i hvert fald. Hjalp julemanden med lidt gaver til jul, som også var til vores hus, men det gælder ikke rigtigt.
Vi har købt hårde hvidevarer! Det har vi aldrig prøvet før... Vi har altid boet til leje, så det er helt nyt, at vælge sådanne sager. Men hvilken nydelse - har kigget på så mange tekniske specifikationer, at man ikke tror det - og samtidig kigget tilbud og priser. Ville jo gerne have de bedste maskiner med lavt elforbrug til de billigste penge - men desværre hænger det ikke altid sådan sammen. Elgiganten havde dog nogle rigtigt fine tilbud her i den første uge af året, og vi slog til.
Vi købte en vaskemaskine fra Bosch - en fin sag der kan tage 8 kg tøj og har 1600 omdrejninger. Derudover nuppede vi også en kondenstørretumbler fra Bosch, som udover nogle andre gode sager simpelthen har lys i tromlen. Der er da smart, så kan man ikke glemme noget deri. Vi har faktisk en tørretumbler som vi fik af nogle gode venner med en 5 retters middag, og den er vi utrolig glade for - men den er med aftræk, og med vores nye møbler i badeværelset duer det bare ikke med en flexslange igennem det hele. Vi nupper en kondens - med autocleaning. En sidste - men meget vigtig - ting, var opvaskemaskinen, en integreret Bosch (igen) med bestikskuffe foroven, til 14 kuverter og med display og et lille lys der projekteres mod gulvet, når maskinen er i gang - og så med børnesikring.
Vi håber på driftsikker og tysk kvalitet. Skulle det ikke være godt? Mener det er det, som min lillebror siger om sin (noget ældre) tyske Opel. ;)
Vi købte for 12.000 kr og sparede faktisk næsten 14.000 kr. Det er da en fin handel. Som noget utroligt praktisk kunne vi få gratis levering - men senest d. 1. februar, og det er jo netop der vi overtager, så der kommer lige tre maskiner første dag i huset.
Nu glæder jeg mig bare helt utroligt meget til at bruge maskinerne - tænk at have en HELT ny opvaskemaskine, som ingen andre har brugt før. Alt er rent og nyt. Glæder mig!
Se de fine nyeerhvervede maskiner... Det bliver så smukt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar