lørdag den 5. januar 2013

Fødselsdagsfejring i børnehaven

Når man har fødselsdag 1. juledag er det bare ikke nemt - for ikke at sige umuligt, at fejre sin fødselsdag på dagen i børnehaven. Og i december sker der bare så mange ting for børnene - så vi valgte i år at vente med at fejre Karla til i går.

Jeg bagte efter Karlas ønske en Bolleslange torsdag aften, og stod tidligt op fredag morgen for at pynte med lilla og blå glasur. Tunge, øjne og sky med navn var lavet med fondant - øjnene tegnet med en spiselig tush og navnet præget i fondanten med et stempelsæt til kager fra Annettes Favoritter til kun 40 kr. Karla stod op og nåede selv at pynte med m&m's og lidt glimmer.

I børnehaven blev der sunget, spist boller og Karla fik en fin indpakket gave med kort. Som ny i børnehaven og måske en smule tilbageholdende til tider, er det svært at pakke gave op foran hele stuen, så Karla kom hjem med en stadig indpakket gave, og pakkede den op herhjemme om eftermiddagen. Det var den fineste t-shirt, som var lavet personligt til Karla af vuggestuen. Så sødt.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar