De særligt sensitive

I aftes fik jeg stukket Kaspers iPhone i hånden efter aftensmaden, ford han havde læst en artikel om særligt sensitive børn, og der var nogle meget påfaldende ligheder mellem de eksempler der var remset op i artiklen og vores skønne Karla.

Jeg læste den forholdsvis korte artikel, og kunne med det samme mærke, at det her skulle jeg læse mere om. Det var så meget Karla.

Jeg fandt et link til hjemmesiden om samme emne Sensitiv Balance, og så læste jeg - og læste... Og da jeg læste videre om særligt sensitive mennesker, altså også voksne, så kunne jeg se mig selv utroligt meget i de eksempler der var stillet op.

Karla har jeg kaldet lidt sart med mange ting. Den tid er ovre. Hun er ikke sart! Hun er sensitiv, og det er bestemt ikke nogen dårlig ting. Hun mærker bare alting meget bedre end de fleste andre - og kan SÅ godt sætte mig ind i det, idet jeg selv gør det samme.

Karla er særligt sensitiv omkring mange ting. For eksempel er hun ikke altid klar til at vi rører ved hende - og bliver irritabel, og skal "tørre væk" hvis vi mysser hende eller rører ved hende - dette er heldigvis ikke altid, men det er tydeligt, at hun bliver generet af det på sin hud. Karla kan ikke have beskidte fingre. Hun vil meget gerne skifte tøj, hvis ærmet er vådt eller hun har spildt mælk. Tøjet kradser, der sidder et mærke og generer gennem undertrøjen, lyset er altid for skarpt, sand er ikke rart i længden. Vores gulvtæpper bliver helst ikke betrædes - og slet ikke med bare fødder, følelsen er ikke rar. Der bliver ryddet op før nyt legetøj tages frem, hun er meget følsom overfor lugte, og har svært ved at tisse (og det der er værre) fordi det lugter. Karla kan ikke lide at røre ved mine arme, fordi jeg har nogle små knopper. Karla kan ikke fungere, hvis hun ikke er forberedt på alt hvad der skal ske - både samme dag, men også frem i tiden. Karla bliver let forskrækket, og da hun var mindre reagerede hun kraftigt på lyde, så hun to gange helt glemte at trække vejret. Karla bruger store og mange ord for sin alder, ligesom hun stiller utroligt mange spørgsmål for at for afklaret ting omkring hverdag og verden omkring sig. Hun nærmer sig perfektionist, intet må ligge forkert og mange ting bliver lagt i orden, fx. farver skal ligge samme vej, og helt tæt sammen - og det er også imens hun farver. Karla klarer sig bedst, hvis der ikke er fremmede til stede, og bliver meget stille og indelukket, når vi er steder, hvor der er fremmede. 

Alle børn har naturligvis nogle af trækkene, men Karla har så mange af dem, og nogle af dem er så markante, at jeg slet ikke i tvivl. Ja, faktisk har jeg fået en øjeåbner i løbet af i aftes i forhold til Karla. Jeg skal helt sikkert læse mere - og så skal jeg handle efter at hun ER sensitiv. Det kan jeg heldigvis se vi har gjort altid - måske nok fordi jeg selv fungerer bedst under samme rammer. Noget jeg skal være ENDNU mere opmærksom på, er at senitive børn har brug for ro og åndehuller for at lade op. Noget vi har været meget opmærksomme på - vi kan se at det er svært at tackle for Karla, hvis hun ikke får den ro - det kan være i hverdagen, men også i weekender og ferier. Især i forhold til julen skal vi være ekstra opmærksomme - der har jeg svært ved at kapere, at jeg ikke kan puste ud, så Karla må have det endnu værre.

Ved mig selv giver det udslag når jeg ikke har mulighed for at puste ud og det ene arrangement tager det andet i ferier og weekender. I mit job er jeg god til at have mange bolde i luften, men der planlægger jeg også selv, og der kan jeg puste ud, når jeg kommer hjem. Lyde er også et problem - i hvert fald hvis jeg ikke selv vælger lydene, og så kan de stresse mig. Så er det jo rod og uorden - alle der kender mig en smule ved, at jeg er i god trivsel, når jeg har orden i tingene og der er ryddet op. Det giver mig overskud. Og så noget der faktisk stadig er et problem for mig, og som jeg arbejder med, nemlig at jeg bliver utrolig nemt påvirket af stemninger (fx i film eller dokumentarprogammer) og folks humør. Noget jeg førhen har brugt meget energi på, er at tænke over, hvad andre forventer af mig og over hvad jeg burde gøre - stedet for at tænke mere på mig og hvad jeg har brug for. Men på det punkt er jeg bestemt blevet bedre til at tackle. Der er så mange andre ting - og i bund og grund er jeg den samme med de samme små særheder, men nu ved jeg hvorfor jeg har det sådan, og nu skal jeg bare have læst noget mere om emnet. Hvor er jeg glad for Kasper viste mig artiklen - for min skyld og for Karlas skyld. 



Følgende har jeg lånt fra hjemmesiden jeg linkede til tidligere:

Sensitive børn og unge har en høj grad af sensitivitet, dvs. en medfødt evne til at registrere finere nuancer, som andre overser.

Mellem 15-20% børn og unge er særligt sensitive og bearbejder alle indtryk med større detaljerigdom og dybde end de ca. 60-70% børn og unge, som har en medium sensitivitet, og de ca. 15-20%, som har en lav grad af sensitivtet.

Psykologisk forsking peger på, at sensitivitet er et træk, der går i arv. Det er et temperament og ikke en diagnose. Det er særligt sensitive temperamentstræk betegner en normal variation blandt børn og unge. Der er lige mange drenge og piger blandt de særligt sensitive børn og unge.
Særligt sensitive børn og unges åbenhed gør dem talentfulde på en lang række områder, men også ekstra sårbare over for stress og overstimulering. Ud over dybden i nervesystemets bearbejdning af indtryk, har særligt sensitive børn og unge også lettere ved at blive overvældede af indtryk.

De kan via omgivelserne lære at forvalte deres træk på en måde, så fordelene kommer til deres fulde ret eller omvendt kan de lære at "lukke i og af" for det sensitive. Ofte følger ubalancer i kølvandet, når omgivelserne misforstår eller udviser manglende respekt for sensitiviteten.

Trækket er både en gave, pga. modtageligheden for positiv påvirkning, og en opgave, fordi sensitive børn og unge - såvel som de voksne, der omgiver dem - har brug for at forstå og håndtere modtagelighen på en god måde. Især i løbet af barndom og ungdom er det vigtigt, at de særligt sensitive befinder sig i et passende miljø, der ikke overstimulerer dem. Derved er chancen for at de trives som voksne langt større.
Da særligt sensitive børn og unge er yderst modtagelige for indtryk fra omgivelserne, går forældres og professionelles indsats ekstra dybt ind i dem. Der er med andre ord meget godt at vinde og mange problemer, som kan undgås og forebygges ved at forstå og anerkende denne gruppe børn og unge.

MælkebøttebørnNogle børn har en evne til at udvikle sig og trives trods modgang. Ligesom mælkebøtter ikke har brug for god jord eller nogen særlig pleje for at vokse op og blomstre, kan børnene klare sig, selvom miljøet er belastet. Udtrykket ”mælkebøttebørn” er blevet knyttet til forskning i robusthed: evnen til positiv tilpasning trods modgang.

Orkidebørn

”Orkidebørn” er en billedlig betegnelse for børn, som er mere afhængige af miljøet for at kunne trives. En orkide, som ikke er i det rette miljø, visner og kan ikke blomstre. En orkide, der får den rigtige jord, næring og god pleje er derimod en usædvanlig smuk blomst. Udtrykket ”orkidebørn” har forskerne knyttet til den medfødte særlige sensitivitet.

Jeg ved nu, at Karla er et orkidebarn, og jeg også selv har været et orkidebarn - ligesom jeg nu så er en orkidevoksen. Der er bare så meget der giver mening for mig nu - især overfor mig selv. Jeg er jo slet ikke underlig - jeg er bare særligt sensitiv. Det er jeg heldigvis blevet god til at handle efter, og jeg ved hvor mine grænser er - nu skal jeg bare lære at blive mere tydelig omkring det, og tænke på mig selv og mine behov - og ikke på hvad jeg BURDE.