Lone kom hjem til mine forældres hus med sin Jonatan, som er en uge yngre end Alfred - der var herresnak på madrassen og tøsefnidder ved bordet. Så hyggeligt. Pludselig var der gået fire timer - hvor blev tiden dog af...?
Om aftenen var det tid til middag med bedsteveninden Birgitte - helt alene, ingen børn, kun os. Det var herligt, og noget vi prøver at huske at gøre et par gange om året. Vi tog på Café G og fik noget mad - desværre var mit ikke særligt godt, noget med en dårlig levering af kød (!), og jeg slap for at betale... Fin service, men ville da gerne have haft en god leverance af mad. Efterfølgende hed det cafe latte på Industien. Vældigt hyggeligt - også selvom jeg kort tid inden vi gik hjem fandt ud at, at jeg hele aftenen havde haft mærket siddende i mit nye halstørklæde. Heldgivis indeni - men stadigvæk. Pinligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar