Doktorfisk

I maj måned var det mors dag - jeg syntes selv jeg var noget så smart, at købe noget til min søde mor, som jeg også kunne få gavn af, så jeg købte et gavekort til en times underben- og fodbehandling med såkaldte doktorfisk til os begge. Doktorfisk er små bitte fisk, som nipper til huden, og efterlader huden særligt blødt - det lød jo herligt.

I dag var dagen så kommet, hvor vi havde kunne finde en dag - og jeg så meget frem til det. Jeg havde lykkeligt glemt alt om, at jeg hader alt der rører ved mine ben og fødder, når jeg er ved stranden - faktisk bliver jeg gerne lidt panisk, og får en kronisk gåsehud de næste 10 minutter. Vi kom ind i rummet, hvor det fine lille bassin var, og så så jeg til min overraskelse - eller frygt - at fiskene ikke var så små endda. Nogle var faktisk ret store med en del finner på. Min mor var sej og proppede sine fødder ned i vandet, og da de begyndte at nippe blev hun noget forskrækket og hev fødderne op igen - og så skete næste ting, der gjorde, at jeg blev noget tøvende. Fiskede sprang op efter hendes hæl! Altså op af vandet. Ej, jeg kunne slet ikke holde tanken ud om jeg skulle dyppe mine fødder der. Min mor fik benene i igen, og sad der faktisk en hel time - jeg sad ved siden af med noget stive ben over vandet. Heldigvis var Alfred med, og han blev sørme sulten - så måtte lige give ham en flaske (så gik tiden lidt med det - og jeg var fri for at overveje.) Det endte med at jeg slet ikke rørte vandet - noget pinligt når man har tjekket ind på Facebook og skrevet at nu skulle man spises af små fisk... Den rare wellnessdame spurgte os efterfølgende hvordan det var, og min mor fortalte, at jeg da slet ikke kom i. Prompe sagde damen så, at vi ikke skulle betale, og at vi kunne bruge gavekortet en anden gang. Arrgh... Tør jo ikke. Men hvor var det sødt af hende - jeg må tage mig sammen - eller give kortet til en anden. Lige nu er lysten der ikke - men vil gerne have super bløde ben...