onsdag den 5. december 2012

Kong vinter er kommet til Viborg

Elsker, elsker, elsker vinter - men kun når det er RIGTIGT koldt OG sne OG frost. Så er det faktisk den bedste årstid. Det giver en helt særlig stemning og hygge. Og så bliver øjene forkælet med de smukke vinterbilleder.

Da jeg var mindre - ikke barn, bare yngre - gik jeg så meget op i sne og hvid jul at det tenderede til det sygelige. Det kan mine forældre skrive under på. Kunne blive i noget der lignede dårligt humør, hvis der var efterårsvejr med plusgrader og regn på vejrudsigten i december. Det er blevet bedre vil jeg sige - men det ændrer ikke ved at jeg bliver i vældigt humør når der kommer hvidt ned fra himlen - og det bliver liggende.

Her til morgen er det så utroligt smukt udenfor - minus ti graders frost, sne og frost på alt. Nu er solen også på - så alle de smukke krystaller reflekterer sig og glimter til mig.

Alfred sover sødt i barnevognen, så jeg har listet mig rundt i haven og taget nogle billeder - bare med mobilen. Burde hente spejlreflekskameraet - men har nogle julebiscottier der venter på at blive bagt.

 
 
 
 
 
 
Bliv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar