torsdag den 6. december 2012

Julebiscotti og (h)julede knækbrød.

I dag skulle to skønne damer komme til kaffe og hygge, og jeg ville prøve to af Blomsterbergs opskrifter fra julebogen, som jeg købte og fik signeret da vi var i København for nogle uger siden.

I aftes blev der bagt biscotti, en juleudgave med kanel, nelliker og kakao. Det er de nemmeste små kager at bage og er lækre til en latte.


 
I morgen da Alfred var puttet til formiddagsluren - eller øh, han vågner ca. 7.15, og bliver vasket, skiftet og får tøj på - en hurtig flaske eller en portion grød, og så er han helt færdig. Så kl. 7.50 er han klar til barnevognen og falder nærmest i søvn når jeg pakker ham ind i alt hans tøj. Der er jo minus 9 grader ude disse morgener og det kræver en god dragt i sleebeeposen. Men altså - Alfred sov og jeg bagte knækbrød - runde med et lille hul i - derfor (h)julet - for der er ikke meget andet jul over de brød end at de bliver bagt i december. De blev rigtigt gode - og en fin størrelse. Ikke for store. Jeg lavede lige nogle egern-knækbrød og juletræsknækbrød til Karla.
 


Bogen er værd at købe - den er lækker for øjet og det er meget forskellige og skønne julesager der er i den. Nedenunder en lille hilsen fra Mette Blomsterberg til familien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar