På vejen derover sov han bare - og sov han ikke, så slog han lidt ud efter sit legetøj på autostolen. Nemt, nemt. På Storebæltsbroen blev der knipset billeder, da vi kørte under de store pyloner - smukt ser det ud direkte nedefra, og det kan man rigtigt se med glastaget i vores bil.
På hotellet, finde værelset, pakke nye flaskeforsyninger og afsted ud i københavns gader. Alfred tog en slapper i sengen imens vi pakkede.
Så ventede Torvehallerne på os. Vi har længe glædet os til at se og opleve de to haller, og da vi kom ind blev vi nærmest væltet omkuld af den skønne duft af brød, krydderier og andre kulinariske dufte. Det var virkeligt lækkert. Vi var rundt og kigge ved alle staderne, og vi kunne have brugt så utroligt mange penge derinde - og blev enige om, at hvis man nu boede i nærheden, så ville man nok blive lidt afhængig af at komme derind. Vi havde hørt meget godt om Gorm's, som er et pizzaria, der laver de skønneste pizzaer. Fik en med portobello svampe, skinke, rucola, frisk mozarelloost og pesto. Så sprød og lækker. Der blev lige shoppet lidt lakridser og te i Hal 2 - kunne ikk' lade være.
Herefter gik turen til lidt friluftsbutikker - de skal jo besøges, og Kasper fik købt sig nogle nye handsker. VI gik ned gennem Købmagergade på vejen med Notre Dame, som jeg havde på min To-Do-Liste. Vi slog et slag ind i Lagkagehuset, fordi Alfred skulle have en flaske, og så måtte vi jo have en lagkage. Ellers kan man jo ikke sidde i lagkagehuset. Bestilte en skovbærlagkage med chokolade og marcipan på siden. Og så to latter - med det fineste lattehjerte.
Videre til Notre Dame, hvor jeg endelig fik mig et lagkagefad på fod i hvid porcelæn. Og nogle andre småting. Elsker den butik (ligesom jeg elsker min meget tålmodige mand)... Efter lidt osen rundt var det blevet mørkt, og vi tog tilbage til hotellet. Her blev der hygget lidt på værelset inden vi gik ned for at spise lidt - med i prisen var både morgenbuffet, eftermiddagskaffe og aftenbuffet. :) Hotellet er utroligt gammelt, og deres "spisesal" ligger i den gamle gård mellem forskellige bygninger, som de har lagt tag over og nu bruger som atriumgård. Det er noget så hyggeligt og atmosfæren er helt særlig.
Lørdag tog vi morgenbuffeen inden vi trillede afsted med barnevognen, og der var virkeligt meget lækkert mad. Der var også små høje glas med yoghurt og müsli, og sådan én skulle jeg have. Desværre skete der det, som jo sker for sådan én som mig, at da jeg tager en, så får bakken, hvor de alle står på overbalance, og vælter ned af de to glasvaser den var stillet op på, og alle de resterende glas vælter ned på marmorbordet i atriumgården, og splatter ligesom helt ud. Det larmede. Meget. Kunne lige nå at høre folks "Åååhh...", inden jeg med ret lange skridt gik ud i køkkenet for at undskylde...
Så ventede Amalienborg, Alfred skulle da lige fotograferes foran et af palæerne. Det blev Kronprinsens (tror jeg) og kigger man godt efter står Mary og vinker i et af vinduerne. (Er jeg sikker på)
Så skulle der krydses af i Wunderlist (den fantastiske app til lange lister) og først tog vi mod søerne og Strangas, men forbi Kongens Have kiggede vi ned af Grønnegade, og der lå Blomserbergs lille butik, og lige da vi så den, kom jeg i tanke om, at jeg på Facebook havde set, at hun signerede bøger mellem 11 og 12 denne lørdag. Nu var klokken godtnok kun ti, men hun var derinde, og jeg var nødt til at få en lille hilsen i en bog. Vi købte hendes nye julebog, som har de lækreste opskrifter til alt hvad julen har brug for af mad - ikke kun søde sager. Og som altid er der de skønneste billeder af maden - det er altså det halve af sådan en opskriftbog. Fik også købt engangssprøjteposer til meget billigere penge end jeg normalt køber dem til i Specialkøbmanden - og så lige nogle små folieforme til tærter, kager eller chokolade. En lækker butik - både for øjet og for den søde tand.
Gik langs søerne i det skønne efterårsvejr, og endte som planlagt i flere måneder hos Nikolaos Strangas. Mere om det i et andet indlæg.
Herefter over Frederiksberg og til Coffee Collective i den gamle fabrik på Godthåbsvej. Et stille og roligt sted, hvor Alfred stod udenfor og sov imens vi snakkede kaffe med en sød svensk kaffepige. Vi endte med at købe fire forskellige slags kaffer - tre espresso og en enkel almindelig til stempelkaffe.
Så en tur mod Frederiksberg Centeret for at få en ren ble, og forbi gymnastiet den gamle og nye brandstation, svømmehallen og ned mod Vesterport. Nøj, alle de herlige små butikker der lå på vejen - mange af dem havde lukket, da klokken var efter 14, og det var vist Kaspers held. Vi nåede lige en Estate/Meyers Deli, og derinde fandt jeg endelig min ønskede KeepCup - en særlig kop udviklede af baristaer til at tage med, og få fyld kaffe i, så man sparer engangskopperne. Der var så mange fine farvekobinationer, men valgte en pink. Ikke så overraskende... (Der var ingen lilla)
Vi havde nu gået ret langt, og mine fødder værkede. Jeg har jo ikke gået mere end 5 km ad gangen i et års tid - og nu meldte sulten sig også. Vi kom forbi XO Burgers ved Axel Torv og der måtte vi tage barnevognen med ind - perfekt. Det var også tid til at flaske til Alfred - og så fik Kasper og jeg en burger med steak og pesto - og hjemmelavede pommes frites. Det var virkeligt godt - ikke for meget, og ikke alle mulige ting kastet i burgeren. Det var virkelig en god oplevelse, og vi havde næsten det hele for os selv, da klokken jo ikke var mere end 16. Det var herligt.
Det var nu blevet mørkt, og vi ville mod hotellet, vi havde snart gået hele 17 km, noget af en distance i forhold til min dårlige form. Vi tog Studiestræde og endte ved Domkirken, hvor dørene stod åbne og man kunne kigge helt op til alteret, hvor et par netop var blevet gift. Der bil var parkeret ulovligt lige foran kirken, men de havde sat de fineste skilt i bilen, hvor der stod "Vi kommer lige om lidt. Vi skal lige giftes", så fint.
Så en tur i Magasin og over til hotellet, Alfred af med tøjet og op i sengen og tumle lidt. Og dernæst støvlerne af. Ømme fødder blev luftet, men det gjorde ikke helt så ondt, når man skulle ligge i en stor seng med sin søn, sin mand og seks maracons fra Strangas...
Søndagen kom, morgenbuffeen blev indtaget - helt uden at vælte noget. Og så må jeg indrømme, at jeg glædede mig til at se Karla. Det var dejligt at have forældreweekend - og Alfred er så nem, at man sommetider glemmer han er med. Men nu ville jeg gerne hjem til min skønne datter efter en utrolig skøn tur til hovedstaden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar