onsdag den 21. november 2012

Nyt tag over hovedet - vores eget.

Min skønne mormor kunne være fyldt 93 år i går - derfor bliver det nemt at huske datoen for hvornår vi skrev under på vores første huskøb. D. 20. november 2012.

Vi var egentligt ikke på husjagt, men kom til at snakke om at købe et billigere hus end dem vi før har kigget på - et billigere hus må jo nødvendigvis betyder flere penge til sjov, renovering og grej (det være sig grill, friluftsudstyr, cykeludstyr, børneudstyr, Rikke-udstyr m.m.) - og da vi så dette hus i salgsopstillingen måtte vi bare ud at se det. Inden vi så det var vi ret sikre på, at det var et hus for os -  og der gik ikke mange minutter efter vi var trådt indenfor døren i nummer 26, at vi var solgt. Det var et skønt hus, hvor tingene var i orden. Det var tydeligt, at der var blevet passet på huset fra 1906.



I går kl. 16 skulle vi skrive under på vores nye hus. Vi bor jo til leje i vores dejlige lille rækkehus her, og det er for lille. Så vi har kigget på et billigt lille lækkert hus lige midt i den skønne natur ved Dollerup Bakker lige syd for Viborg. I Viborg by skal man give utroligt mange penge for et godt hus, der ikke skal gøre for meget ved - alt for mange penge. Vi vil gerne mere end at sidde og kigge på mursten, hvor alle pengene er gemt, så vi tænkte, at et billigere hus var på sin plads. Og uden at være på jagt efter et, så fandt vi lige huset i Skelhøje, banesti (cykelsti) helt indtil Viborg Banegård og til begge vores skoler, vuggestue og børnehave 400 meter fra huset, og så naturen! Som vi elsker!

Fik huset ned i 1.065.000. Alt er i orden og meget velholdt - vi skal lige have gjort det hele i stand med nyt væv, nye lister, malet lofter og vinduer, nyt inventar på badeværelse, nye mosaikfliser over køkkenbord, ny opvaskemaskine (integreret) og garderobeskabe hist og her. Så skal annekset og carporten males sort. Og annekset... det er det fineste 30m2 store anneks med hems og til kip med brændeovn og rensdyrskind på gulvet. Lige som at være i en lille norsk skovhytte. Behøver jeg at skrive, at vi glæder os?

På reposen er der plads til skrivebord, og med ovenlysvinduet lige over er det perfekt arbejdsplads. Så kan man også være på samme etage som børnene, hvis de er på værelset at lege - uden at være med.




Karla og Alfred skal dele værelse de første par år - det går simeplthen så fint nu, og det store værelse ovenpå er perfekt til de to med gynge i loftet og små hyggekroge. Men der er lavet klar med dør, så man bare kan sætte en gipsvæg op, og så har man to værelser.

Spændende. Føler mig lidt voksen - har jo aldrig prøvet at købe noget så dyrt, bilen er vist det, der kommer tættest på. Det bliver skønt!

Vi får nøglen d. 1. februar, og overtager officielt d. 1. marts. To måneder. Wow - det er jo lige om lidt. Nu skal min barsel bare nydes, som jeg har gjort indtil nu, for når vi kommer til 1. februar fornemmer jeg, at det bliver hårdt arbejde indtil jeg skal starte på arbejde igen d. 8. april. Hårdt arbejde - men dejligt arbejde.

Hvis I har lyst kan I se huset her...

Huset, annekset og carporten.
 
Køkkenet - nye mosaikfliser og integreret opvaskemaskine
 
 
Mod stuen med brændeovn.

 
Stuen - døren mod entreen og toilettet.

 
Stuen - lofter males hvide og nye hvide lister sættes op

 
Nye møbler til vaskemaskine og tørretumbler. Nye møbler ved vask med skuffer.

 
Soveværelse.

 
Børneværelse. Gynge i loftet.
 
 
Børneværelse. En seng i hver ende af værelset og kæmpe Brio Togbane i midten.
 

Terassen på annekset.

 
Fra terassen opgang til den ene ende af annekset.

 
Solvarmeanlæg og masser af brænde (som sælger desværre tager med)

  
Det skønne anneks på 30m2 og med brændeovn.

 
Terassen som vi gerne vil have overdækket.

 
Det lille hus.

  
 



6 kommentarer:

  1. Wow hvor er det flot og lækkert!!!!
    Vildt fedt børneværelse :) Man kan bare se alle mulighederne allerede.
    Tillykke med det store køb :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Rikke. Vi synes også selv det er et ret godt køb. :)

      Slet
  2. Kæft, hvor ser det lækkert ud! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, Anne. Måske I vil ud at lege en dag?

      Slet
  3. Hvor ser det bare lækkert ud. Må sige man får meget for pengene i Skelhøje. Håber du viser frem her og/eller på Instagram efterhånden som I kommer frem i huset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette. Joeh, man må sige det er billige m2 lidt udenfor Viborg. :) Herligt, når vi nu så gerne vil naturen. :) Skal nok spamme når vi begynder at komme på plads - måske også lidt før. ;)

      Slet